23948sdkhjf

AGJ har succes med industriservice og kraftværksrevisioner

Stenlille-virksomheden tilbyder totalløsninger til renoveringer af rørsystemer og procesudstyr i medicinalindustrien og til revisioner på kraftværker med stor succes.
Det går godt i Stenlille. 30 nye medarbejdere har AGJ ansat siden nytår, og medarbejderstaben tæller nu over 80 mand.

En del af forklaringen er et styrket samarbejde med svenske Skandinavisk Ytförädling AB i Skåne i Sydsverige. Det har gjort virksomhederne i stand til sammen at levere total- og specialløsninger. Blandt andet til renoveringer af procesudstyr og maskinkomponenter hos skandinaviske kraftværker.

- Sammen med svenskerne tilbyder vi blandt andet termisk sprøjtning, som levetidsforlænger maskinkomponenter, der er udsat for slid eller korrosion. Det kan være reservedele til turbiner eller ventiler på et kraftværk, der skal renoveres og levetidsforlænges, fortæller administrerende direktør og ejer Tim Christoffersen.

Stigende efterspørgsel
Hos virksomheden oplever man stigende efterspørgsel efter totalløsninger, hvor man i stedet for blot at skifte havarerede komponenter foretager reparationer, der gør delene slidresistente. Det sparer kunden for tid og penge, fordi en ny uundgåelig udskiftning af komponenter bliver afværget, fortæller direktøren.

- De slipper for at skulle lukke produktionen ned igen, fordi reparationen med termisk sprøjtning har forbedret anlægget og renoveringen, siger Tim Christoffersen, og tilføjer.

- I kraftværker oplever vores kunder, at den øgede mængde af træpiller og flis slider mere på kulmøllerne, end da el-produktionen udelukkende var baseret på kul. Dette skyldes, at der ofte kan være slidende sand i træpillerne, og her udfører vi levetidsforlængelse på valser og maleborde til kulmøller.

Onsite-kompetencer
Samarbejdet med Skandinavisk Ytförädling AB giver både øget aktivitet i Danmark og i Sverige. I Sydsverige er AGJ på vej ind hos flere kunder, og virksomheden fokuserer også her på totalløsninger til svenske kraftværkskunder.

- Vi har givet Skandinavisk Ytförädling flere kompetencer, hvor vi for eksempel kan komme ud onsite og assistere med arbejde hos svenske kraftværker. Omvendt oplever AGJ stigende interesse for at udføre levetidsforlængelse på mekaniske sliddele til den danske industri, som SYF er specialister i, fortæller direktøren.
Læs mere om: AGJ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063