23948sdkhjf

Envision Energy starter produktion i Grenaa

Et stærkt netværk og den rigtige beliggenhed har ført til, at den kinesiske vindmølleproducent Envision Energy fra 2014 vil være at finde i Grenaa.
Det oplyser erhvervsnetværket Djurs Wind Power i en pressemeddelelse.

- Vi søgte efter produktionsfaciliteter, og dem er der mange af i landet, siger direktør Anders Rebsdorf, Envision Energy, og fortsætter:

- Kombinationen af et stærkt netværk mellem kompetente virksomheder og et fokus på at gå nye veje, har afgjort beliggenheden, og derfor ser vi frem til at blive en del af det norddjurske erhvervsliv fra første kvartal 2014.

Den kinesiske vindmølleproducent har i det nye år lejet sig ind i Apro Wind A/S’ store hal på 1.300 kvadratmeter, der ligger i udkanten af Grenaa med tæt forbindelse til Grenaa Havn og i umiddelbar nærhed til kommende samarbejdspartnere.

Envision Energy etablerer sig her for at understøtte og realisere de vindmølleprojekter, som udviklingsafdelingen i Silkeborg arbejder med. I første omgang vil Envision Energy beskæftige 6-10 mand i Grenaa, som hovedsageligt skal arbejde på at få en prototype klar til testcentret i Østerild i løbet af 2014. Det oplyser Djurs Wind Power.

Om Envision Energy
Envision Energy er 100 procent privat, kinesisk ejet og har siden 2010 været etableret i Danmark med den globale udviklingsafdeling. Udviklingsafdelingen beskæftiger 30 udviklingsingeniører, der med fokus på det kinesiske marked tænker anderledes, baseret på eksisterende erfaringer. Envision Energy har i Kina produceret møller svarende til mere end 1 GW.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11