Ny virkelighed: - Danske virksomheder bør have en plan b i forhold til Kina
Peter Bøgh Hansen har boet i Kina i over 20 år, de sidste seks år som politisk direktør for Dansk Industri i Kina.
Tingene har det med at gå i cirkler, mener direktøren, og i hans første 10 år i landet kom danske virksomheder til Kina, fordi det var billigt at producere der. Sådan er det igen, siger han.
- Kina befinder sig i en økonomisk krise, som er større end hvad vi tidligere har oplevet. Lavt privatforbrug skaber overkapacitet og faldende priser i alle brancher. Som konsekvens af de lave priser er Kinas produktionssektor til gengæld blevet enormt konkurrencedygtig igen, og kinesisk eksport sætter nye rekorder hver måned, siger Peter Bøgh Hansen.
Derfor er de danske produktionsvirksomheder, der har outsourcet produktionen, eller producerer i Kina og sælger til Asien og Europa, heller ikke på vej ud af landet, fortæller Peter Bøgh Hansen.
I det hele taget mener han, at mediernes omtale af danske virksomheders flugt fra Kina er "sensationsdækning”. Ifølge Dansk Industris nyeste Kina-analyse har antallet af danskejede datterselskaber i Kina da også ligget stabilt på 400 i de sidste 10 år.
Produktion i stormagternes krydsild
Under finanskrisen i 2009 blev udflytning af produktion til Kina en livline for mange danske virksomheder. En udflytning, der i de efterfølgende år bare er fortsat. Men nu er den kinesiske økonomi gået i stå, stormagternes ledere rasler med sablerne og truer samtidig med handelskrig. Er Kina fortsat attraktivt for de danske produktionsvirksomheder eller vender de blikket andre steder hen? Hvordan forholder topcheferne sig til den stigende uro uden for de danske landegrænser?
Det undersøger Metal Supply i temaet "Produktion i stormagternes krydsild".
- Danske virksomheder bør have en plan b i forhold til Kina. Det er den nye virkelighed efter coronapandemien. De skal i hvert fald have et leverancealternativ til Kina, og det er stort set alle danske virksomheder herude bevidste om. Men kun ganske få har indtil videre gjort alvor af at flytte produktion ud af Kina, siger Peter Bøgh Hansen.
Undtagelsen er små og mellemstore produktionsvirksomheder, der kom til Kina i forbindelse med finanskrisen i 2008/2009 for at producere og sælge ind til det kinesiske marked. Dengang var det billigt at producere i Kina og de kinesiske fabrikker var underlegne i forhold til de danske. Sådan er det ikke længere.
- Kina har udviklet sig enormt siden finanskrisen, men i Danmark er der begrænset forståelse for, hvor dygtige kineserne er blevet. Danske virksomheder har fortsat visse konkurrencefordele, men kineserne har for længst indhentet os i mange industrier, og i nogle tilfælde overhalet os, når det kommer til effektiv drift. Den situation gør det især svært at sælge til kinesiske kunder. Så jeg tror, at der i fremtiden vil være færre, men større danske virksomheder, der afsætter til det kinesiske marked. Til gengæld kan der for mindre firmaer fortsat være en fordel i at source fra Kina med andre markeder for øje, siger Peter Bøgh Hansen.
Drømmen om Indien
Med en truende handelskrig mellem USA og Kina hængende i horisonten, EU's afgifter på for eksempel elbiler og metaller fra lande uden for Europa og Donald Trumps anden præsidentperiode, har mange danske virksomheder kigget på at flytte produktionen ud af Kina.
Problemet er, at de fleste alternative lande ikke har en infrastruktur, der kan matche Kinas, fortæller Peter Bøgh Hansen.
- Kina har over de sidste fire årtier opbygget et industrikompleks i verdensklasse. Det kan danske virksomheder godt se, når de sammenligner med f.eks. Indien, Ungarn og Vietnam. Indien er attraktiv på mange områder, men lider under utilstrækkelig infrastruktur og voldsomt bureaukrati. Vietnam er blevet en vigtig produktionsbase til blandt andet elektronikindustrien, men er allerede ved at løbe tør for kvalificeret arbejdskraft. Så de fleste danske produktionsvirksomheder vælger indtil videre at blive i Kina, siger Peter Bøgh Hansen.
Statsstøtte er ikke fjendtlig
De sidste par år har danske produktionsvirksomheder været meget kritiske overfor kinesiske virksomheder, som får statsstøtte. Der findes en del myter om statsstøtten, mener direktøren, som grundlæggende betegner den som en ”hjælp til industrien".
- Kinesiske virksomheder får ikke penge sat direkte ind på kontoen, det er en myte. Men staten går aktivt ind og forsøger at hjælpe en række udvalgte industrier med eksempelvis skattefordele og adgang til billige råvarer og forskning. I USA fungerer præsident Bidens "Inflation Reduction Act" på stort set samme måde. Det er en effektiv industripolitisk tilgang, som vi måske også bør se nærmere på i Europa og Danmark, siger Peter Bøgh Hansen.
Men hvis man er etableret som dansk virksomhed i Kina og sælger ind til det kinesiske marked, bliver der gjort forskel på virksomhederne, forklarer Peter Bøgh Hansen.
- Der bliver gjort forskel på statsejede kinesiske virksomheder og private virksomheder, både kinesiske og internationale. De private har ikke adgang til de samme statsressourcer. På offentlige udbud har udenlandske virksomheder ofte ingen reel mulighed for at komme i betragtning. Det er konkurrenceforvridende, og det er helt rimeligt at Europa og virksomhederne påpeger det, mener Peter Bøgh Hansen.
Men selvom der altså er eksempler på, at den kinesiske stat gør forskel på kinesiske og udenlandske virksomheder, tror Peter Bøgh Hansen ikke, at forholdet mellem Kina og Europa vil bryde sammen.
- Jeg tror, at Europa og Kina nok skal finde fælles fodslag. EU og Kina har den største gensidige handelsrelation i verden, og med Trump i Det Hvide Hus er der et endnu større incitament til, at de to parter skal finde hinanden. Forholdet mellem Kina og USA er så beskadiget, at kinesiske politikere tvivler på, at det nogensinde bliver godt igen. Men det har EU og Kina ikke råd til, siger Peter Bøgh Hansen.
Artiklen er en del af temaet Produktion i stormagternes krydsild.
