23948sdkhjf

Kinesisk konkurrence tvinger dansk stålvirksomhed til at sætte tårnproduktion på pause

Kina satser hårdt på at blive verdens førende nation inden for produktion af vindmøller, og blandt andet har kinesiske producenter dumpet prisen på vindmølletårne. Det skriver Energiwatch.

Det mærker man i den grad hos danske SM Industries (det tidligere Valmont SM), der producerer store stålkonstruktioner – herunder vindmølletårne. Lige nu er der ingen produktion af vindmølletårne på fabrikken i Rødekro.

- Vi vil altid tilbyde at producere de emner, der passer i vores produktion, og som vil give et positivt dækningsbidrag. Men lige nu kunne vi ikke fortsætte med at lave tårne, før der kommer nogen, der vil betale for det, siger direktør Michael K. Larsen til Energiwatch.

Udover formodet statsstøtte til de kinesiske producenter, henviser Michael K. Larsen til, at de danske virksomheder er underlagt en række love og krav som for eksempel CO2-afgifter og dokumentationskrav, som de kinesiske konkurrenter ikke møder.

I stedet for vindmølletårnene er det blandt andet konstruktioner til olie- og gasindustrien, der fylder i produktionen for øjeblikket.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094