23948sdkhjf

Hans Buch underskriver aftale med tysk gigant

Den tyske gigant Harting indgår ny samarbejdsaftale med Hans Buch, der dermed sikrer sig en partner, der er specialiseret i industrielle connectivity-løsninger.

I Harting glæder man sig over aftalen, der understøtter deres forretning på det danske marked. Det forklarer Claus Poulsen, der er sales manager i Harting Danmark.

- I Harting ønsker vi at styrke vores markedsposition, og med en stærk teknisk specialist som Hans Buch har vi fundet et stærkt match til formålet. Hans Buch er en attraktiv partner for Harting på grund af deres tekniske formåen med totalløsninger inden for kabelkonfiguration og konnektorforbindelser, siger han i en pressemeddelelse.

Aftalen med Harting giver Hans Buch en væsentlig opgradering af specialiseret kapacitet til produktion af unikke kabel- og konnektorkonfigurationer. Det fortæller Rasmus Pedersen, der er CCO og divisionsdirektør i Hans Buch Industri.

- Aftalen er et godt eksempel på vores tilgang til markedet, hvor vi hjælper kunderne med totalløsninger i den brede industri med stærke partnerskaber og specialister. Det betyder kort fortalt, at kunderne kun behøver at gå ét sted hen for at få afdækket deres behov, siger han.

Et led i Hans Buchs strategi

Hans Buch har de senere år ændret strategi og tilgang til markedet. Det betyder blandt andet, at alle mellemled bindes sammen af Hans Buch, for det mere end 100 år gamle salgs- og ingeniørhus kan og vil langt mere end blot at skubbe varer over disken, fortæller Rasmus Pedersen.

- Vi er i de senere år blevet endnu bedre til at forstå industrikundernes specifikke behov og koncepter, så vi kan fortsætte med at indfri vores ambitioner om at yde en service og løsninger af høj kvalitet, siger han, og fortsætter:

- Med vores position som totalleverandør giver vi ikke bare kunden en færdig løsning fra hylden. Vi samler al ekspertise og løsninger internt og eksternt med vores partnere, så kunden får en komplet løsning, der er tilpasset med unikke konfigurationer efter deres specifikke krav.

Øget efterspørgsel på unikke kabelkonfigurationer

Den danske industri efterspørger i stigende grad gennemtestede og robuste totalløsninger til stadig mere komplekse systemer, lyder det fra Albertslund-virksomheden.

Med andre ord udgør kabler- og konnektorforbindelser et centralnervesystem, hvor der er behov for, at kritiske komponenter er sikret et pålideligt og effektivt flow af strøm, data og signaler. Det er fundamentet for succesfuld energioptimering, kommunikationsteknologi og industriel automation, forklarer Rasmus Pedersen.

- Vi oplever en øget efterspørgsel på komplekse og unikke sammensætninger i opgaveløsningerne fra vores kunder. Det er vi godt forberedt på, og vores totalløsninger sikrer kunderne den rette kvalitet til at modstå hårde driftsbetingelser med en kontinuerlig og sikker forbindelse, siger han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093