Den østjyske underleverandør Stantræk kunne for nylig offentliggøre, at administrerende direktør Morten Petri Lauritsen havde opsagt sin stilling efter næsten 18 år i spidsen for virksomheden.
Der er tale om en helt udramatisk beslutning, understreger Morten Petri Lauritsen.
- Jeg føler mig enormt privilegeret over at have siddet i spidsen for Stantræk nu i snart 18 år. Jeg har været igennem et stærkt uddannelsesforløb, hvis man kan sige det sådan, hvor jeg startede med krisestyring under finanskrisen i 2007, hvilket var en hård omgang og enormt lærerigt - heldigvis kom vi godt ud af det efter en hård turnaround, fortæller Morten Petri Lauritsen.