23948sdkhjf

Vestjysk metalvirksomhed får tre nye medejere

Hvide Sande-virksomheden AS Scan, der producerer hydrauliske, elektriske og mekaniske løsninger til marine-, vind- og industrisektoren, ændrer i ejerkredsen.

Administrerende direktør, Michael Ørts Vejlgaard, og business manager, Jacob Høj Lambæk, vil forsat være at finde i ejerkredsen, mens selskaberne Thyborøn Invest A/S, Jens Peter Langer Holding ApS og JJ Capital ApS er nye medejere.

De tre nye ejere har alle deres udspring og virke i det vestjyske, hvor de gennem aktive investeringer søger at styrke og udvikle lokale selskaber på deres fortsatte vækstrejse.

Styrket position til vækst

Udvidelsen af ejerkredsen sker for at stå bedre rustet som en professionel partner af højteknologiske løsninger til kunder indenfor vindmølleindustrien, power-to-X, skibsindustrien samt elkedler til fjernvarme og industri.

Udgangspunktet vil fortsat være medarbejderne og deres kompetencer i Hvide Sande, men der vil også blive overvejet udvidelser til andre lokationer. For at understøtte den fortsatte vækst, vil fabrikken i Hvide Sande blive udvidet, så snart byggetilladelsen fra kommunen foreligger.

Samtidig har business manager Henning Pedersen og service manager Klaus Olesen valgt at udtræde af ejerkredsen. Begge har været ansat i AS Scan gennem mange år i ledende stillinger.

Klaus Olesen har været med helt fra begyndelsen, da han sammen med sin bror overtog Havnens Motorværksted, som senere blev til AS Scan. Både Henning Pedersen og Klaus Olesen fortsætter deres virke i AS Scan som hidtil.

Samtidig med ændringerne i ejerkredsen, vil der også blive sat et ændret hold i bestyrelsen. Bestyrelsesformandsposten vil fremover blive varetaget af Jan Jakobsen, mens Anton Bro og Jens Peter Langer indtræder som nye medlemmer i bestyrelsen sammen med Michael Ørts Vejlgaard og Jacob Høj Lambæk.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125