23948sdkhjf

Udvidelse af fabrikken trækker i langdrag hos AS Scan

I 2010 byggede AS Scan en ny fabrik på Fabriksvej i Hvide Sande, og nu vil man gerne udvide med en ny produktionshal på 600 kvadratmeter. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Der er bare ét problem. Da kommunen i sin tid udlagde området til industri, og AS Scan byggede sin fabrik, overså kommunen, at der faktisk var tale om et paragraf 3-område, hvilket betyder en særlig beskyttelse af naturen. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening nu gjort indsigelser mod udvidelsen.

Ifølge administrerende direktør Michel Ørts Vejlgaard skulle hallen oprindeligt have været færdig i februar, men lige nu kan han bare se til, mens sagen bliver trukket i langdrag.

- Vores udvidelse er på flisebelagt jord. Så skal det være for at være på tværs, hvis man ikke kan se fornuften i det. I min verden havde det kunnet ordnes på et møde. Men DN’s formand har jo sagt, at man vil være mere venligt indstillet over for industrien, så havnen har sagt, at man sammen kunne kigge på denne sag. Der bliver arbejdet på at få det til at lykkes. Det tager bare tid, siger Michael Ørts Vejlgaard til Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Han understreger, at AS Scan ikke har tid til at vente alt for længe for at få grønt lys til udvidelsen. Derfor kigger man lige nu på en alternativ lokation til den nye produktionshal tæt på motorvejen mellem Herning og Holstebro.

AS Scan udvikler mekaniske løsninger inden for det maritime område, vindmøllesektoren og industrien.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172