Det nyskabende danske svejserobot-firma Inrotech er solgt til den amerikanske koncern Lincoln Electric, som er kendt for sine svejseløsninger.
Inrotech bliver nu en del af en global koncern med 44 fabrikker og 12.000 ansatte. Inrotech, som ligger i Odense, har 40 medarbejdere.
Inrotech har udviklet svejserobotter, som ved hjælp af visionteknologi og uden forud-programmering kan svejse. Inrotechs robotter bruges blandt andet på værfter og i anden tung industri, eksempelvis svejsning af vindmølletårne.