23948sdkhjf

Værktøjsgrossist landet nyt rekordresultat

Diesella kan melde om et rekordresultat for år 2023, med en omsætningsfremgang på 21 procent sammenlignet med året før. Bruttoresultatet følger ligeledes med og stiger på 17 procent til 21,3 mio. kr.

Værktøjsgrossisten, der specialiserer sig i måleværktøj og rådgivning, kan dermed se tilbage på et 2023, hvor de er lykkedes med deres tiltag både i forhold til produktudvikling samt fokus på produktteknisk rådgivning.

- Med fare for at gentage mig selv, så er det selvfølgelig et meget tilfredsstillende resultat, som endnu engang understreger, at vi arbejder ud fra rette strategi, og lykkes med vores tiltag,fortæller direktør Morten Petersen i en pressemeddelelse.

Specialistrollen er blevet cementeret

Selv om markedet i 2023 generelt var mere afventende marked, lykkedes det for Diesella at fortsætte væksten. Årsagen til dette skal, ifølge direktøren, blandt andet findes i det fokuserede strategiarbejde omhandlende at være den fortrukne partner indenfor måleteknik.

- Vi favner specialistrollen og har formået at forankre dette budskab hos vore kunder og samarbejdspartnere,fortæller Morten Petersen.

Forhandlernetværket er det primære fokus for Diesella.

- Vi har det rette setup til at bringe os videre. Det tætte samarbejde, og den dialog vi har med vore forhandlere med fokus på vækstfremmende tiltag og være på forkant med markedets krav og forventninger, skaber et stærkt fundament for den videre udvikling, fortæller Morten Petersen.

Vil fordoble omsætning

Væksten stopper ikke her for Diesella, der med en ambitiøs 2030-strategi har mål om at fordoble omsætningen mod år 2030. 2024 byder således på forskellige tiltag, der skal sikre, at ambitionerne bliver indfriet.

- Vi har forsat fokus på at udvikle forretningen 360 grader. Både i forhold til produktudvikling og dialog med vores forhandlere, men også internt så vi som organisation er rustet til vækst, siger Morten Petersen.

Det betyder blandt andet, at der er investeret i en Diesella-bil, der i et tæt samarbejde med forhandlere skal give onsite teknisk rådgivning og support til slutbrugerne. Derudover er der ansat en svensk sælger, som skal bearbejde det svenske marked I dybden. 2024 byder blandt andet på investeringer i IT-opdateringer samt medarbejderudvikling med personlige udviklingsplaner, der skal understøtte den enkelte medarbejder, virksomheden og markedskrav.

Diesella A/S
Regnskabsår 2023 2022
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Bruttofortjeneste 21,3 18,2
Driftsresultat 3,5 2,5
Resultat før skat 3,0 2,2
Årets resultat 2,3 1,7
Balancestatus 31,8 27,1
Egenkapital 13,0 11,2
Antal ansatte 19 18
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189