En rekordordre på mere end 1. mio. kr. har netop forladt Diesellas lager i Kolding.
Ordren består af specialdesignede målekufferter, der skal hjælpe serviceteknikere verden over med at måle og dokumentere kvaliteten af vindmøller.
Ordren er den største i Diesellas historie, men endnu vigtigere er den skræddersyede ordre med til at cementere, at Kolding-virksomheden har etableret sig i markedet som en af de førende leverandører af måletekniske løsninger, fortæller produktspecialist Peter Kristensen i en pressemeddelelse.