23948sdkhjf

Ny CFO tager over hos Løgstrup-Steel - den gamle får nye opgaver

Hos Løgstrup-Steel markerer et generationsskifte på CFO-posten starten på en ny epoke i virksomheden, med Jesper Thorlak ved roret som ny CFO, og Dan Christensen som takker af efter 19 år på posten.

Jesper Thorlak har, siden han tiltrådte stillingen tilbage i november 2023, fået en grundig overlevering, og sætter sig nu for alvor til rette i stolen.

Jesper Thorlak er 55 år gammel, og uddannet cand.merc. i økonomistyring fra CBS i 1998. Han startede sin karriere i produktionsvirksomheden Gea Niro, og har siden blandt andet været koncernregnskabschef hos Richard Müller, økonomichef hos Triumph og CFO hos Saint Tropez og Noa Noa.

Får nye udfordringer hos Løgstrup-Steel

Jesper Thorlaks indtræden betyder imidlertid ikke endegyldigt farvel til Dan Christensen. For mens Jesper Thorlak bringer et frisk pust af fornyelse til Løgstrup-Steel, står Dan Christensen over for opgaven med at implementere et nyt ERP system. Det markerer en nødvendig modernisering for virksomheden, og dermed udskyder Dan Christensen pensionsalderen på ubestemt tid.

Samarbejdet mellem Jesper Thorlak og Dan Christensens trækker rødder langt tilbage i tiden. Det er nemlig ikke første gang, de to herrer kører parløb. Da Jesper Thorlak som nyuddannet landede sit første job, var det under kyndig oplæring af Dan Christensen, hvis stol han også dengang overtog et par år senere, da Dan Christensen fik ny rolle i virksomheden. De nåede at arbejde sammen i syv år.

Om få dage forventes implementeringen af Løgstrup-Steels fuldautomatiserede produktionslinje at stå færdigstestet. Det er Løgstrup-Steels største investering til dato og en stor milepæl i virskomhedens historie. Den nye linje øger produktionskapaciteten, og er samtidig et stort skridt på vejen hen imod en betydelig reduktion af virksomhedens CO2 aftryk.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086