Selvom Topsoe er på vej til at lægge sin milliardsatsning på SOEC-elektrolyse i dvale, forhindrer det ikke industrigiganten i fortsat at lægge kræfter i teknologien.
Selskabet har netop annonceret et samarbejde med Aarhus Universitet og energirådgiveren Planenergi.
I projektet Powerfactor går parterne sammen om at udvikle en løsning til nettilslutning af store PtX-anlæg – en proces, der i dag kræver projektspecifikke analyser og dokumentation, og kan medføre langstrakte godkendelsesprocesser.