23948sdkhjf

SubC Partner på opkøb igen

Offshore-virksomheden SubC Partner har opkøbt selskabet Sahara 4 ApS, som ejer bygningerne på adressen Sahara 4 på Esbjerg Havn.

Opkøbet er en vigtig milepæl for SubC Partner, der har haft sit hovedkvarter i Esbjerg siden sin begyndelse i 2005.

- Vi er glade for at kunne tilføje Sahara 4 til vores portefølje. Dette er en strategisk vigtig investering, der vil give os mulighed for at modernisere og udvide bygningerne på adressen og samtidig øge vores kapacitet og effektivitet. Vi er overbeviste om, at Sahara 4 vil være en vigtig del af vores fremtidige vækst, siger Tonny Klein, CEO hos SubC Partner i en pressemeddelelse.

I dag holder virksomheden til huse på flere forskellige adresser i Esbjerg, og med erhvervelsen af bygningerne på Sahara 4 vil virksomheden samle flere af sine aktiviteter der.

- Vi oplever en massiv efterspørgsel på vores produkter og services. Med overtagelsen af Sahara 4 kan vi sikre vores medarbejdere mere moderne faciliteter og derved nemmere tiltrække nye medarbejdere, siger Tonny Klein.

Udover Esbjerg har SubC Partner også afdelinger i Fredericia og Kalundborg. I alt beskæftiger virksomhed 200 ansatte.

Sahara 4 er en 10.000 kvadratmeter stor facilitet, der er velegnet til produktion af undervandsrobotter samt fabrikation til hele energisektoren. Bygningerne er placeret på Esbjerg Havn, som er et vigtigt knudepunkt for hele energisektoren.

I alt arbejder op mod 100 medarbejdere på matriklen – fordelt på funktionærer, værksteder, lager og virksomheden Jibflex.

Opkøbet er den seneste i en række investeringer fra SubC Partner. I 2023 opkøbte og overtog virksomheden SH Groups Esbjerg-afdelings aktiviteter på Trafikhavnskaj, hvor virksomhedens hydraulik- og ventilservice foregår.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094