23948sdkhjf

Finanslovs-millioner til østdansk 3D-print-laboratorium

Folketinget har afsat 2,6 mio. kr. som tilskud til oprettelsen af et AM-Lab i Østdanmark. Det kommer til at ligge i Frederikssund, og skal give regionens virksomheder og unge under erhvervsuddannelse mulighed for at lære at arbejde med de nyeste teknologier inden for 3D-metalprint. Det skriver Frederikssund Kommune på sin hjemmeside.

- Det er en meget glædelig nyhed, der vil styrke uddannelsesmulighederne og give det lokale uddannelsesmiljø et markant løft. Jeg er glad for, at vi har kunnet samarbejde på tværs af kommunegrænser omkring det her. Det vil komme hele det nordsjællandske område, virksomhederne og de unge mennesker til gavn, siger Tina Tving Stauning, der er borgmester i Frederikssund Kommune, på hjemmesiden.

Den nye 3D-metalprinter er udviklet af DTU, og det kommende AM-Lab vil kunne anvendes af både medarbejdere fra virksomheder i regionen samt af unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse.

Folketingsmedlemmerne Rasmus Stoklund (S), Hans Andersen (V) og Jakob Engel-Schmidt (M) har været centrale i arbejdet med at få etableret et AM-Lab i Nordsjælland. De 2,6 mio. kr. i tilskud kommer fra næste års finanslov og er et resultat af et bredt samarbejde mellem regionale erhvervsskoler, Dansk Metal, Dansk Industri, DTU, Dansk AM Hub, Frederikssund Erhverv, det lokale erhvervsliv samt de tre kommuner Frederikssund, Egedal og Halsnæs.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094