23948sdkhjf

Sønderjylland får nyt hydraulikcenter

Jysk Lift-Service og Jysk Truck med base i Rødekro har indgået et samarbejde med den internationale aktør, Dunlop Hiflex

Ejerne Michael Jessen og Stephan Klindt havde længe gået og tænkt tanken; Tiden var ved at være moden til at gå i dybden med hydraulik, udvide sortiment og tilbyde hydraulikslanger i større dimensioner og flere varianterne til det sønderjyske marked.

Så da Dunlop Hiflex en dag ringede på døren var der ikke langt fra tanke til handling.

- Da Claus Lange fra Dunlop Hiflex A/S kom og præsenterede idéen, om at vi kunne fungere som servicecenter for dem i hele Sønderjylland, med blandt andet udkørende service på et nationalt telefonnummer, kunne vi mærke et godt match med vores egen strategi om at kunne tilbyde vores eksisterende kunder en komplet serviceløsning on-site. Og med muligheden for at vinde nye markedsandele med henvisning af kunder føler vi, at grundstenene for et proaktivt og tillidsfuldt forhold er lagt, udtaler Michael Jessen og Stephan Klindt i en pressemeddelelse.

Samarbejdet betyder at Jysk Truck indtræder som Mobile Service-partner og tager sig af opkaldene i det sønderjyske. Med en stor cargo trailer og yderligere fem servicevogne skal kunderne ikke vente længe, før der er hjælp, hvis uheldet er ude. Servicebilerne klarer hydraulikslanger op til 1”, mens den store cargotrailer tager sig af de større slanger.

Hjemme på værkstedet på Brundevej 13, står Jysk Lift-Service klar til supportere, hvis nødvendigt, eller tage imod de kunder der selv henvender sig på hydraulikværkstedet. Her står en spritny presse, skæremaskine og stort udvidet hydrauliklager til at klare slanger op til 4 lags 1-1/2”

Også for Dunlop Hiflex har samarbejdet stor betydning:

- At vi nu har mulighed for at tilbyde nye og eksisterende kunder en lokal mulighed i Sønderjylland for at hente hydraulikfittings eller få hjælp ved nedbrud, ved enten at benytte løsningen igennem vores landsdækkende telefonnummer, eller ved at ringe direkte til Jysk Truck, er en yderst vigtig aftale for os. Jysk Truck og Jysk Lift-Service kommer til at give os den nærhed, kvalitet og service som er så vigtig for os, når vi etablere nye aftaler i lokalområderne, lyder det fra hydraulikvirksomheden.

De første paller med maskiner, slanger og fittings er leveret i Rødekro, og i inden novembers udgang er alle bilerne fyldt op og klar til at køre ud og servicere hele Sønderjylland.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109