23948sdkhjf

Vækst og øget efterspørgsel kræver mere plads hos Dunlop Hiflex

Den skandinaviske industrikoncern Dunlop Hiflex besluttede sidste år at samle sine danske aktiviteter. Selskabets beslutning om at lukke butikker i Danmark og centralisere lager, produktion og stabsfunktioner i Kolding har vist sig at være en god beslutning.

Allerede et år efter sammenlægningen er virksomheden vokset betydeligt og har nu behov for større lokaler.

Dunlop Hiflex har derfor overtaget nøglerne til det tidligere covid test-center på Kokbjerg 1A per 1. maj 2023. Den nye adresse tilbyder dobbelt så meget plads – i alt 2.000 kvadratmeter - og giver virksomheden mulighed for at fortsætte væksten, siger landechef Dennis Andersen:

- Denne flytning giver os de nødvendige rammer til at følge vores vækststrategi og skabe en endnu mere effektiv og kundevenlig organisation. Med større lokaler og moderne faciliteter kan vi imødekomme vores kunders og medarbejderes behov og forventninger, siger han.

Flytningen ventes at tage en måned og vil blive varetaget af medarbejderne selv. Det nye setup vil både omfatte produktionsområdet og kontorerne. Niels Mols, plant manager, udtaler:

- Det er vigtigt for os at indrette vores nye lokaler, så de passer til vores nuværende og fremtidige behov, herunder rørmontage og lignende. Ved at inddrage medarbejderne i processen sikrer vi, at arbejdspladsen er tilpasset deres behov og højner dermed medarbejdertilfredsheden.

Når Dunlop Hiflex er på plads i de nye lokaler, vil der efter sommerferien blive afholdt et åbent hus-arrangement for kunder, leverandører og samarbejdspartnere, så de kan se virksomhedens nye faciliteter og møde medarbejderne.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094