23948sdkhjf

Migatronic skal hjælpe dansk rumvirksomhed til månen og Mars

Svejsekoncernen har leveret svejseudstyr til de danske rumarkitekter hos Saga Space Architects, der blandt andet udvikler såkaldte habitater til de mest ekstreme miljøer

Moon to Mars. Sådan hedder den amerikanske rumorganisation Nasas serie af missioner, der i første omgang skal sende mennesker til månen og senere Mars. Og mens astronauterne er deroppe, vil de måske bo i boliger – også kaldet rumhabitater – udviklet af den danske rumarkitektvirksomhed, Saga Space Architects.

Arkitektvirksomheden har nemlig specialiseret sig i løsninger til rummet, herunder blandt andet et specielt lys, der simulerer jordens døgnrytme, og som lige nu bliver testet af Andreas Mogensen på hans aktuelle rummission.

Saga Space Architects udvikler også de såkaldte rumhabitater. Det er små boliger til to-fire personer, som kan udstå helt ekstreme miljøer. Indtil videre er habitaterne blevet testet af i Grønland og i Jordans ørken.

Svejsninger kommer på prøve

Næste trin er at få dem testet af på bunden af havet, og til det formål har Saga Space Architects nu allieret sig med svejsekoncernen Migatronic, som har leveret svejseudstyr til rumarkitekterne. Det drejer sig nærmere bestemt om henholdsvis en TIG- og en MIG-svejsemaskine, som skal anvendes til at svejse rumhabitaternes indre konstruktioner og ydre overflade, fortæller co-founder og lead architect,

Sebastian Aristotelis:

- Det er nogle helt ekstreme forhold, som habitaterne skal kunne udstå, og det stiller store krav til deres konstruktion og overflade. Derfor har vi valgt at investere i svejseudstyr fra Migatronic, da de leverer svejseresultater af allerhøjeste kvalitet og er herudover meget brugervenlige og fleksible samt kendt for at kunne holde samme høje kvalitet i 15-20 år, hvis ikke mere, siger han.

Hos Migatronic er de stolte over at kunne bidrage til udviklingen af dansk rumfartsteknologi, lyder det fra country sales manager Torben Rosengaard Christensen:

- Vi vil altid gerne hjælpe nytænkende virksomheder som os selv. Og så er det jo ikke hver dag, at vores løsninger bidrager til udviklingen af rumfartsindustrien, så det er også en enormt spændende case for os. Ikke mindst fordi svejsningerne virkelig kommer på prøve i de ekstreme miljøer til vands, lands og ude i rummet, siger han.

Migatronic er med hele vejen

Faktisk er casen så spændende, at Migatronic har leveret de to svejseapparater til en favorabel pris samt bidraget med svejsehjelme med autodarkening-feature. Som altid medfølger Migatronics service samt en hotline til svejsekoncernens specialister, som udelukkende er ansat til at rådgive og sparre om svejsning og svejseprocesser.

- Vi har fire svejsespecialister i Danmark, der udelukkende bruger deres tid på at hjælpe vores kunder. De vejleder om alt fra manuel svejseteknik til opsætning af fuldautomatiske svejseløsninger, og så foretager de desuden et årligt servicetjek af maskinerne. Og opstår der et mere akut problem, kan man altid få hurtigt svar hos vores kundeservice, og den service er Saga Space Architects selvfølgelig også omfattet, siger Torben Rosengaard Christensen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078