23948sdkhjf

Sag om Gram Equipment er ikke slut trods dom

Fredag blev der afsagt dom i skandalesagen omkring salget af Gram Equipment. Kapitalfonden FSN købte i 2017 Gram Equipment af en anden kapitalfond, Procuritas. Det viste sig dog sidenhen, at virksomhedens regnskaber var stærk sminkede, og det som FSN troede var en overskudsgivende virksomhed i virkeligheden var det modsatte. Det skriver Finans.

Derfor havde FSN lagt sag an ved Sø- og Handelsretten og krævet 650 mio. kr. i erstatning. Det har man nemlig tidligere fået en voldgifts ord for, at man er berettiget til.

Sø- og Handelsretten fastslog fredag, at der er blevet svindlet med regnskaberne, men at FSN ikke er berettiget til erstatning fra hverken Procuritas eller Gram Equipments’ tidligere ledelse. Det skyldes, at FSN har fået udbetalt 372 mio. kr. fra sit forsikringsselskab, og man derfor ifølge dommen ikke har lidt noget tab.

Det er dog en kendelse, som FSN har valgt at anke, netop fordi man har en voldgiftskendelse, der er kommet frem til en højere erstatning.

- Vi fik medhold i voldgiftssagen og har efterfølgende aldrig fået vores erstatning, fordi selskabet blev slået konkurs (det Procuritas-ejede selskab Green Magnum i Luxembourg, der teknisk set solgte Gram Equipment, red.), og Procuritas løb fra regningen. Det mener vi er principielt. Hvis man skal tro dommen fra Sø- og Handelsretten, har vi en retstilstand, hvor man kan slippe for en regning på 87 mio. euro til trods for, at man kontraktuelt har forpligtet sig til at erstatte tab for svig. Det mener vi ikke er gældende dansk ret, og derfor agter vi at anke dommen, siger Nicolai Norrbom, partner hos FSN Capital Partners, til Finans.

To af Sø- og Handelsrettens fem dommere voterede for at give FSN erstatning.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109