23948sdkhjf

Bornholmere får nej til ansøgning om 111 MW havvind

Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind har søgt om tilladelse til forundersøgelse af den folkeejede havmøllepark, som fællesskabet ønsker at opføre ved Bornholm. 

Den ansøgning har Energistyrelsen afslået. 

- Dette afslag falder ifølge Energistyrelsen på baggrund af, at Klima-, Energi- og Forsyningsminister ikke finder det relevant give tilladelse til at stille ni havvindmøller op sydøst for Nexø til forsyning af Bornholm med vedvarende grøn strøm fra år 2026. 

Det fremgår af et nyhedsbrev udsendt af borgerenergifællesskabet.

- Alt imens overvejer Regeringen ifølge selv samme Klima-, Energi- og Forsyningsministeren at gøre brug af EUs nødretsforordning for at få sat flere havvindmøller op i en fart! Det virker besynderligt og hænger ikke sammen, skriver fællesskabet endvidere. 

Borgerenergifællesskabet står nu tilbage med et afslag og en undren.

- Det virker på alle måder så uforståeligt og uforklarligt, at man politisk skulle have ønske om at bremse et initiativ som Bornholms Havvind, at man må håbe på, at der er nogen på Christiansborg, der tager affære og kræver, at den nye åben-dør ordning, der trådte i kraft den 1. juli 2022, opretholdes, så kystnære og lokalt forankrede havvindsprojekter som Bornholms Havvind kan etableres nu og i fremtiden til gavn for en hurtig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig grøn omstilling.

Bornholms Havvinds ansøgning om forundersøgelsestilladelse blev fremsendt af Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind på vegne af Udviklingskonsortiet Bornholms Havvind, som ud over borgerenergifællesskabet består af Nexø Havn og Energi Øst. 

I den kommende uge mødes Udviklingskonsortiet Bornholms Havvind og vil naturligvis drøfte de næste skridt.

Om projektet

  • Bornholms Havvind forventes at bestå af ni 11 MW møller, installeret på gravitationsfundamenter sydøst for Nexø i en afstand på mellem 5,5 km – 8 km fra kysten. 
  • Møllerne har en rotor diameter på 200 meter, navhøjde på 125 meter og en totalhøjde på 225 meter.
  • Parken forventes at kunne producere 450.000 MWt pr. år, hvilket er tilstrækkeligt til at dække Bornholms nuværende og fremtidige forbrug,
  • Den forventede idriftsættelse er 2026.

Kilde: Bornholms Havvind

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172