23948sdkhjf

Producent af vaskeanlæg gearer op i Sverige

En lav svensk kronekurs og en økonomi i slæbegear afskrækker ikke Anmasi, der producerer vaskeanlæg og ultralydsrensere.

Grindsted-virksomheden forstærker nemlig sin tilstedeværelse på det svenske marked med eget datterselskab i Karlstad godt 250 km nord for Göteborg.

- Det er sådan, at vores samarbejdspartner i Sverige, som solgte vores maskiner, de blev simpelthen solgt. De folk, der solgte vores maskiner, ville gerne fortsætte med vores maskiner, men vi ønskede ikke at gå over til den nye ejer, der har købt dem, fortæller Anders Hedeby Sørensen, der er salgschef hos Anmasi.

- Så vi har gjort det, at vi har valgt at gå selv i Sverige. Vi starter en afdeling, med registreret CVR-nummer. Vi har fået vores egne lokaler i Karlstad, hvor der sidder to ansatte, en sælger, og en kontor- og administrationsmedarbejder plus intern salg. Nalle Bengtsson har mere end 10 år i branchen, og er kendt i branchen i hele Sverige og ved, hvad vores maskiner handler om. Veronica Gustafsson har været i branchen med vaske-affedtningsanlæg plus tilhørende salg af reservedele og forbrugsvarer til den type anlæg i 28 år, så erfaring og knowhow er til stede fra starten siger Anders Hedeby Sørensen.

Et kæmpestort marked

Beslutningen om at etablere eget selskab i Sverige skyldes ifølge Anders Hedeby Sørensen ikke alene det faktum, at den hidtidige forhandler blev solgt. Hos Anmasi ser man nemlig et stort potentiale i det svenske marked.

- Det er et kæmpestort marked, og vores strategi er, at vi ønsker at lægge vores egne ressourcer i vores nærmarkeder: Det er Skandinavien og Tyskland. Alt det, vi får ved siden af det, er vi glade for, men vores egen energi og tilhørende ressourcer bliver investeret i vores nærmarkeder, siger han.

Fordi Anmasi hidtil har haft en lokal forhandler til at klare salget i Sverige, har den danske virksomhed heller ikke kunnet booste salget, som man gerne ville.

- Det er ikke en ret stor procentdel af vores salg, vi har haft i Sverige. Fordi vi har kørt igennem en forhandler, så solgte vi måske for en par millioner om året. Det var ikke noget vildt, men vi håber, at vi kan komme op og have et datterselskab, der sælger for noget mere. Nu er det kun vores produkter, der er i fokus, konstaterer Anders Hedeby Sørensen.

Anmasi Group indbefatter Filco Filtration, Envotherm Solution og Anmasi Cleaning System som har egenproduktion fordelt tre steder i Danmark

Anmasi AB tager hele produktprogrammet med fra start, da de supplerer hinanden 100 procent.

Håber at gentage tysk succes

Danmark er Anmasis klart største marked med mere end halvdelen af omsætningen, men specielt det tyske marked udvikler sig også rigtig gunstigt, og det er netop den udvikling, man har oplevet i Tyskland, der giver grobund for optimismen i Sverige.

- Sverige har ikke været mere end 5 procent af vores omsætning. Tyskland er nu oppe på 25 procent af vores omsætning, og det tror jeg også på, at Sverige kan komme. De har meget luftfart, de har meget bilindustri, de har produceret entreprenørmaskiner og lastvogne. De har en masse produktion, som vi ikke har hjemme, forklarer Anders Hedeby Sørensen.

Udover kontor og to ansatte har Anmasi også etableret et showroom i Karlstad, hvor de svenske kunder kan få demonstreret virksomhedens ultralydsrensere og vaskeanlæg plus øvrige produkter.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109