23948sdkhjf

Producentpriserne tager det største årlige fald siden 2009

Producenters priser har set det største årlige fald siden 2009. Kan ende som prisnedsættelser til forbrugere

Salgspriserne på de produkter, som producenter tager fra andre virksomheder, faldt i august med 7,5 procent på årsbasis.

Det er det største årlige fald siden 2009. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er et massivt fald i producentpriserne, og det glæder Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

- Status er nu at den årlige stigningstakt i producentpriserne er faldet fra et historisk toppunkt i august 2022 på svimlende 37,6% til nu -7,5% i august 2023. Det er en fantastisk nyhed, der viser at inflationskrisens ekstreme pres på virksomhedernes omkostninger er tydeligt aftagende. Særligt energipriserne er faldet mærkbart over det seneste år, siger Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

Han forventer, at stigningstakten vil falde yderligere hen mod årsskriftet, det kræver dog, at energipriserne ikke stiger mærkbart henover vinteren. Derfor er der også stadig en vis usikkerhed om prisudsigterne for dansk erhvervsliv, påpeger økonomen.

Alligevel forudser han, at inflationen vil falde, efterhånden som årsskiftet nærmer sig.

- Selvom usikkerheden fortsat er håndgribelig, så er der heldigvis udsigt til at inflationskrisen ebber godt og grundigt ud hen i mod årsskiftet. Det er primært fortsatte prisfald på energi, de højere markedsrenter og et generelt fald i den globale efterspørgsel, der vil bringe inflationskrisen til ophør i løbet af 2023, siger Tore Stramer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078