23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Von der Leyen lover hjælp til vindudbygning

EU-kommisionens formand vil fremskynde godkendelser af vindmøller og forbedre auktionssystemet

Der skal anderledes fart på opsætningen af vindmøller i Europa. Sådan lyder budskabet fra EU-kommisionens formand Ursula von Leyen. Dermed forsøger hun at komme den voldsomt udfordrede vindindustri til undsætning.

- Vi vil fremskynde godkendelserne yderligere. Vi vil forberede auktionssystemet på tværs af hele Europa. Vi vil fokusere på kompetencer, finansiering og stabile forsyningskæder, sagde Ursula von Leyen onsdag i sin tale i EU-Parlamentet om Den Europæiske Unions tilstand.

Ursula von Leyen kommer i øvrigt til Danmark i morgen, torsdag, for at markere lanceringen af det første containerskib drevet af grøn methanol lavet med solenergi.

Ursula von der Leyen siger, at European Green Deal, som hun introducerede i 2019, da hun blev udpeget, sætter rammerne for og giver incitament til at investere i en grønnere verden.

- Vi vil fortsætte med at støtte de europæiske industrier i deres omstilling, sagde Ursula von der Leyen.

Den europæiske vindenergiindustri ser ind i en fremtid, hvor godkendelser vil ske hurtigere, og hvor udbudssystemet for vindenergi vil forbedres over hele EU, lovede formanden.

For at støtte industrierne vil EU-Kommissionen fra denne måned afholde en række møder om grøn omstilling om de forskellige industrier.

- Vores kernemål er at støtte enhver sektor i at bygge forretningsmodeller for grøn omstilling. Vi tror på, at denne omstilling er fremtiden for konkurrenceevnen i Europa.

Positivt

Hos Dansk Industri bliver tiltagene omkring industri og den europæiske "Vindpakke" taget godt imod.

DI's chef for Europapolitik, Rikke Wetendorff Nørgaard, fastslår i en kommentar, at den grønne omstilling ikke må tabe tempo.

- Derfor er det positivt, at Ursula von der Leyen i sin State of the Union-tale havde så stort et fokus på at hjælpe europæiske virksomheder i mål med den grønne omstilling og få EU i front, når det gælder udviklingen af grønne teknologier, siger hun.

Den europæiske grønne pagt eller Green Deal bragte nogle konkrete mål på banen i form af blandt andet nul nettoudledning af drivhusgasser i 2050

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095