23948sdkhjf

Opkøb: Dansk rådgiver-gigant styrker sig inden for offshore og vind

Rådgivervirksomheden Niras har købt offshore-specialisterne LICengineering. Nu skal der satses globalt - ikke mindst i Sydøstasien, lyder ambitionen

LICengineering, der bliver en del af Niras den 1. oktober 2023, har kompetencer og mange års erfaring indenfor planlægning og design af offshore-konstruktioner.

Erfaringerne med design af offshore-konstruktioner er opnået igennem mange års arbejde på en række markante projekter, som eksempelvis Storebæltsbroen, Øresundsbroen, Northwind Windfarm og Krigers Flak Wind Farm, hvoraf flere af disse er sket i samarbejde med Niras. 

Aktuelt bistår LICengineering blandt andet også med offshore-renovering af Danmarks naturgasfelt, Tyra, som efter planen skal genåbne i vinteren 2023/2024 for at styrke forsyningssikkerheden til de danske husstande og industrier og mindske afhængigheden af det europæiske gasmarked.

Kompetencerne inden for offshore-konstruktioner vil styrke Niras’ muligheder for at bidrage til energiselskabernes omstilling af energiproduktionen

- Hele energisektoren undergår i disse år store forandringer, og der er blandt andet brug for ressourcer, kompetencer og erfaring inden for offshore-konstruktioner, som LICengineering kan bidrage med. Disse kompetencer bliver centrale i energiomstillingen, for her er i høj grad brug for at bygge store konstruktioner, som for eksempel havvindmøller, havneudvidelser og energiøer, som den i Nordsøen, hvor Niras er rådgiver for Njord entreprenørkonsortiet under VindØ investorkonsortiet, siger senior vice president i Niras, Carsten Heine Lund, i en pressemeddelelse.

- Vi ser frem til at blive en del af det stærke fagmiljø i NIRAS og dermed i fællesskab opnå en større muskel til at deltage i de mange kommende marine- og offshore-projekter, der er nødvendige for at udbygge den vedvarende energiproduktion, supplerer CEO i LICengineering, Niels-Erik Ottesen Hansen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078