23948sdkhjf

AVN Gruppens fejrer de første 90 år

I dag er AVN kendt for at være specialister og totalleverandør af løsninger inden for en bred række af fagområder til industrien. Rejsen hertil startede for 90 år siden.

I 1933 tog Alfred V. Nielsen en afgørende beslutning, der skulle forandre hans liv. Han overtog firmaet Nielsen & Winter og omdøbte det til Alfred V. Nielsen A/S. Dermed grundlagde han den virksomhed, som senere blev til AVN Gruppen.

Under Alfred V. Nielsens ledelse voksede virksomheden både i fagområder og kompetencer. I 1972 overdrog han virksomheden til sin loyale medarbejder Peter Krabbe, som fortsatte vækstrejsen og videreudviklede handelsvirksomheden til en gruppe af virksomheder, der i dag omfatter: AVN Hydraulik, Masytec, AVN Pladeteknik og AVN Teknik. Siden 2005 har Ole Krabbe været koncernchef for AVN Gruppen, og gør meget ud af at AVN skal være en god arbejdsplads og foretrukken partner for både leverandører og kunder.

Stærke specialister og endnu stærkere samarbejde

AVN Gruppens datterselskaber er specialister på hver sit forretningsområde med medarbejdere, der alle arbejder ud fra én fælles holdning: "Den tekniske del skal være i orden". Men det er ikke nok - det drejer sig i høj grad også om kompetence og komplette skræddersyede løsninger.

Gennem årene har AVN Gruppen styrket sin position gennem strategiske opkøb, der har styrket deres kernekompetencer. AVN Gruppen har også ekspanderet internationalt med etableringen af en afdeling i Kina.

I dag beskæftiger AVN Gruppen omkring 160 medarbejdere på tværs af lokationer i Brøndby, Odense, Esbjerg, Silkeborg, Vejle og Aalborg.

- Kernen i AVN Gruppens succes udgøres af vores medarbejdere, der besidder ekspertviden for hvert deres faglige område. Både om kunderne, om brancherne og om produkterne. Jeg er stolt af, at mange af vores medarbejdere har rigtig lang anciennitet – det er en styrke for virksomheden og muliggør lange relationer mellem medarbejdere og vores kunder, siger Ole Krabbe, koncernchef for AVN Gruppen, og fortsætter:

- Vi har opbygget vedholdende bånd til vores kunder, der strækker sig over mange års samarbejde. Vores kundekreds spænder bredt fra enkeltmandsvirksomheder til nogle af Danmarks største industrier samt flere internationale aktører. Vores relationer til leverandører er ligeledes langvarige og nogle går tilbage til 1947.

AVN Gruppen glæder sig til at møde nuværende og kommende kunder samt samarbejdspartnere på HI- messen i Herning den 3.-5. oktober 2023.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062