- Vi har egentlig altid vidst, at vi var sårbare. Der er ikke så mange af vores komponenter, som vi har flere leverandører til. Men vi har ikke sat fokus på det før nu.
Sådan siger Dorte Pedersen, driftsdirektør hos Logitrans ved Ribe, som har 150 medarbejdere, og som producerer palleløftere.
Virksomheden fik alvorlige problemer med leverancer i coronaperioden, blandt andet fra Kina.