23948sdkhjf

Syvende opkøb på tre år: Beritech udvider aktiviteterne på Sjælland

Beritech har overtaget BB-Steel i Kalundborg. Med denne erhvervelse markeres Beritechs syvende opkøb på bare tre år, hvilket understreger virksomhedens stærke vækstambitioner.

Gennem erhvervelsen af BB-Steel kan Beritech tilføje flere kompetente medarbejdere til det eksisterende team af on-site installatører og montører på Sjælland. Hermed overstiger Beritechs samlede arbejdsstyrke 500 medarbejdere, og de samlede kompetencer inden for montage, rørføring og svejsning styrkes.

Efterspørgsel stiger fra medicinalindustrien

Med ekspertise inden for præfabrikation og on-site installation har BB-Steel gennem tiden etableret en række partnerskaber – blandt andet inden for medicinalindustrien. Derfor kommer opkøbet også på et strategisk afgørende tidspunkt for Beritech, hvor efterspørgslen stiger på Sjælland – netop fra større medicinalvirksomheder.

I forbindelse med ejerskiftet vil BB-Steel gennemgå en navneændring og blive reintroduceret som Beritech Kalundborg. Derudover fortsætter Beritech aktivt med at øge gennemsigtigheden på tværs af deres lokationer, hvilket inkluderer yderligere navneændringer inden for koncernen.

Komplet leverandører

Opkøbet af BB-Steel medfører en betydelig forøgelse i Beritechs driftskapacitet. Med BB-Steels placering i Kalundborg og Beritechs etablerede tilstedeværelse i Hillerød vil der desuden etableres nye faciliteter på Østre Havnevej i Kalundborg.

Forhenværende CEO i BB-Steel, Mads Borregaard, forsætter som en del af Beritechs virke på Sjælland. Det første år vil han fungere som daglig leder i Kalundborg, hvorefter han overtager rollen som rådgiver og konsulent.

Beslutningen om at overdrage BB-Steel var imidlertid påvirket af Beritechs positive ry som en virksomhed, der værdsætter sine medarbejdere:

- Snakken om Beritechs behandling af sine medarbejdere er sand. Det har stor betydning, når man overdrager ejerskabet af sin virksomhed og betror sine kære medarbejdere til andres varetægt, siger Mads Borregaard.

Derudover havde det også afgørende betydning, at Beritech kan levere inden for hele værdikæden, herunder design, produktion, dokumentation og projektstyring af tank- og procesudstyr til diverse industrier. Som Mads Borregaard understreger, gør dette værditilbud og den betydelige kapacitet det muligt at imødekomme behov fra kunder, der ønsker komplette løsninger fra deres leverandører.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063