23948sdkhjf

Stærk mine-marked kompenserer for svagt cement-marked hos FLSmidth

Allerede i sidste uge offentliggjorde FLSmidth foreløbige regnskabstal for andet kvartal, og opjusterede ved samme lejlighed forventningerne til hele året.

Tirsdag morgen blev det endelige regnskab præsenteret. Omsætningen i kvartalet steg med 27 procent til 6,4 mia. kr., mens overskuddet før skat faldt med 16 procent til 194 mio. kr.

- Vores mineforretning har oplevet god omsætningsvækst og fortsat forbedring af den underliggende rentabilitet på et relativt stabilt minemarked. Dette har primært været drevet af stærk eksekvering i serviceforretningen kombineret med en bedre end forventet fremskridt af Mining Technologies-integrationen. Denne positive udvikling blev opvejet af forsinkelser i nogle kunders større investeringsbeslutninger, primært i produktforretningen, siger CEO Mikko Keto i en kommentar til regnskabet.

I Mine-divisionen steg omsætningen med 23 procent sammenlignet med andet kvartal 2022. Ser man bort fra negative effekter fra valutakurser og FLSmidths exit fra Rusland, var stigningen på hele 39 procent. Den justerede ebita-margin endte på 10,8 procent.

- Mens vores cementforretning forbliver på målet for hele året, er dens markedsudsigter på kort til mellemlangt sigt forværret. Det er derfor nødvendigt med en fortsat rigtig organisatorisk størrelse for at bevare rentabiliteten. I løbet af andet halvår er vi fortsat positive med et fortsat stærkt fokus på at eksekvere vores centrale transformationsindsats, siger Mikko Keto.

I Cement-divisionen steg omsætningen med 11 procent. Ebita-marginen endte på 4,3 procent.

Ved udgangen af kvartalet havde FLSmidth en samlet ordrebeholdning på 20,544 mia. kr., hvilket var 6 procent mere end året før. Det dækker over en stigning i mine-ordrerne på 6 procent, mens cement-ordrerne faldt med 33 procent.

FLSmidth forventer en omsætning i hele 2023 på 24 mia. kr., og en ebita-margin på 5,5-6,5 procent.

FLSmidth & Co. A/S
Regnskabsår 2. kvartal 2023 2. kvartal 2022
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 6.399 5.027
Bruttofortjeneste 1.497 1.244
Resultat af primær drift (ebit) 267 235
Resultat før skat 197 230
Periodens resultat 118 134
Balancestatus 29.217 24.509
Egenkapital 10.715 11.033
Antal ansatte 10.234 10.055
Kilde: FLSmidth

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11