23948sdkhjf

Endnu en bid af konkursramte Siccadania solgt

I sidste uge købte SDF Invest SD Filtration ud af Siccadania, og nu er også konkursboets kerneaktiviteter blevet solgt.

Det er det norske investeringsselskab Invex Group, der har overtaget aktiviteterne. Det oplyser Siccadania på sin hjemmeside.

- Vi er begejstrede for opkøbet af Siccadania-aktiviteterne, og mener de passer perfekt ind i vores eksisterende portfolio af virksomheder ejet af Invex Group, skriver parterne.

Invex Group ejer både selskaber inden for industrien og inden for servicebranchen. Inden for industrien drejer det sig om selskabet Pipeliner, der er specialiseret i rørlægning til on- og offshoreindustrien, Jacobsen Electro, der er specialiseret inden for elforsyningsnetværk, og Robot Aviation, der udvikler droner.

Med opkøbet kan Siccadania fortsætte sine aktiviteter i Brasilien, Kina, Hongkong, Frankrig, Holland, Nordamerika og dele af aktiviteterne i Danmark.

Siccadania er specialiseret i produktion af udstyr til fordampning, tørring og forarbejdning i fødevareindustrien.

Selskabet blev erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten den 3. juni. Det skete efter et forgæves forsøg på rekonstruktion. Siccadania var tynget af stor gæld. Den samlede gæld løb op i 732 mio. kr. Heraf var de 565 mio. kr. kortfristede gældsposter. Blandt kreditorerne er Danske Bank og Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

3.082