23948sdkhjf

100 nye medarbejdere og rekordoverskud hos Alfa Laval i Kolding

Den svenske industrikoncern havde et særdeles godt 2022 i sit datterselskab i Kolding. Det skriver JydskeVestkysten.

For første gang rundede virksomhedens omsætning 2 mia. kr. – mere præcist 2,244 mia. kr. Også bundlinjen satte rekord med et overskud før skat på 410,6 mio. kr.

- De sektorer, vi leverer til, er generelt i vækst, fordi vi bliver flere og flere mennesker, og fordi vi bliver flere ældre. De sektorer har altså en grundlæggende, langsigtet vækst, og det har gjort, at efterspørgslen på vores produkter ikke er blevet mindsket, siger direktør Bjarne Søndergaard til JydskeVestkysten.

Han henviser blandt andet til fødevare- og medicinalindustrierne som nogle af Alfa Laval Koldings kernemarkeder.

Samtidig kan Bjarne Søndergaard glæde sig over, at der i 2022 er kommet hele 100 nye medarbejdere til så man nu er 810 ansatte på fabrikken i Kolding.

Originalartikel: https://jv.dk/erhverv/lokal-industrigigant-slaar-alle-rekorder-naaede-milliard-milepael-tjente-400-millioner-kroner-og-ansatte-over-100-nye-medarbejdere

Alfa Laval Kolding A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 2.234,8 1.906,4
Bruttofortjeneste 707,5 650,6
Resultat af primær drift 423,7 399,6
Resultat før skat 410,6 364,6
Årets resultat 321,4 278,1
Balancestatus 1.595,5 992,0
Egenkapital 952,0 632,2
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093