23948sdkhjf

Siccadania er konkurs

Den nordsjællandske producent af udstyr til fordampning, tørring og forarbejdning i fødevareindustrien, Siccadania, er blevet erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten. Det skriver Finans.

Den 1. juni blev selskabet taget under rekonstruktion, fordi man var tynget af stor gæld. Den samlede gæld løb op i 732 mio. kr. Heraf var de 565 mio. kr. kortfristede gældsposter. Blandt kreditorerne er Danske Bank og Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

Allerede i selskabets regnskab fra 2021 tårnede problemerne sig op. Trods en omsætning på 830 mio. kr. endte man med et underskud på 6,7 mio. kr.

- Det negative resultat skyldes hovedsageligt, at selskabet har været hårdt ramt af effekterne fra Covid-19, hvor kunderne i stort omfang har udskudt og forsinket købsbeslutning. Selskabet handler på lange fastpriskontrakter, som har medført tab som følge af prisstigninger på råvarematerialer. Desuden er resultatet i 2021 negativt påvirket af tab på et større mejeriprojekt i Danmark, der ligesom året før medførte betydelige tab. Projektet er gennemført under særdeles vanskelige forhold, men dette til trods er selskabet lykkedes med at levere et teknisk avanceret og velfungerende produktionsanlæg, lød det i regnskabet.

Siccadania har cirka 400 medarbejdere med afdelinger i Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland, Polen, Singapore, Kina, Brasilien og Canada.

Det er ikke lykkedes Finans, at få en kommentar fra kurator John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078