23948sdkhjf

Markant fremgang for leverandør af transformerstationer: Bundlinjen mere end tyvedoblet

Hos Vinderup-virksomheden Priess er fabriksfaciliteterne redesignet, og produktionen er optimeret. 

Virksomhedens vækstplan har med andre ord haft et par solide ben at stå på, og det er dén tilgang, der nu udmønter sig i årets resultater.

Omsætningen steg til 263 mio. kr. i 2022, hvilket er en stigning på 54 procent sammenlignet med året før. 

På bundlinjen var stigningen endnu mere markant - resultatet steg til 18 mio. kr. før skat mod 0,6 mio. kr. i 2021. Resultatet efter skat voksede med mere end faktor 20, og gik fra 0,675 mio. kr. til mere end 14 mio. kr.

- Vi er stolte af at kunne levere så stor en vækst i omsætningen og samtidig øge bundlinjen på trods af massive investeringer og ikke mindst de stigende komponentpriser, siger Thomas Rohde, CEO i Priess i en pressemeddelelse. 

Fremgang inden for alle områder

For Priess  har 2022 budt på fremgang inden for alle forretningsområder – fjernvarme, digital infrastruktur, energiforsyning og vand/industri. 

Ikke mindst selskabets plug and play-teknikhuse til montage på stedet kan effektivisere udrulningen af bæredygtig infrastruktur, lyder det.

Den stærke efterspørgsel på disse teknikhuse fra forsyningssektoren kombineret med betydelige investeringer har banet vej for den markante vækst. Derudover peger virksomheden blandt andet på  et mere effektivt produktionsflow på fabrikken i Vinderup, så Priess i dag kan producere 2.000 transformerstationer årligt.

- Vi er blevet gode til at styre kompleksitet, omkostninger og reagere på tabsgivende forretninger. Det er resultatet af den strategi, vi påbegyndte i 2022, og som vi fastholder. I indeværende år regner vi med en vækst på 50 procent, der kan bane vej for at runde 400 millioner kroner i omsætning.

Ekspansionen er stadig i fuld gang

Antallet af medarbejdere er i 2022 steget med 60 til 220 i alt.

I løbet af foråret i år er en ny fabrik på 2.000 kvadratmeter blevet indviet i Herning, hvor der nu produceres teknikhuse til fjernvarme og digital infrastruktur.

- Efter bare tre måneder var fabrikken fuldt oppe at køre, så den allerede nu bidrager til vores vækstmål for det indeværende år, siger Thomas Rohde.

Ledelsen planlægger desuden en udvidelse på 2.700 kvadratmeter i Vinderup. Det baner vej for en udvidelse af kapaciteten i 2024 med hele 50 procent til i alt 3.000 transformerstationer årligt, der blandt andet skal bruges til nye solcelleparker.

– Vi investerer massivt i kapacitetsudvidelse, så vi kan imødekomme kundernes efterspørgsel. Vi er også klar til at følge kunderne over grænserne ved at investere i udenlandske faciliteter til produktion, når det er nødvendigt, siger Thomas Rohde, CEO i Priess A/S.

PRIESS A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 110,609 74,170 76,910
Resultat af primær drift 19,102 1,635 1,304
Resultat før skat 18,224 0,789 0,434
Årets resultat 14,242 0,675 0,418
Balancestatus 165,334 120,231 109,832
Egenkapital 58,783 44,540 43,865
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118