23948sdkhjf

Millioner til fynsk robotkomet

Stigende mængder af affald og en utilstrækkelig sortering er skyld i, at tonsvis af genbrugeligt materiale hver dag går tabt. For eksempel i byggebranchen, der står for 41 procent af produceret affald i Danmark. Men det vil en fynsk startup gøre op med.

Tech-virksomheden Aris Robotics har nemlig udviklet en plug-and-play-løsning baseret på kunstig intelligens, der på en brøkdel af et sekund og med 99 procent nøjagtighed kan scanne og analysere affald på en yderst omkostningseffektiv måde.

- Selvom man i dag gør meget for at affaldssortere, så forsvinder der stadig alt for store mængder affald. Vores teknologi kan hjælpe til, at vi får genanvendt en langt større del af vores ressourcer. For eksempel kan byggepladserne eller produktionsvirksomheder få indblik i det affald, der skabes, og omsætte den indsigt til handling. Meget ender til deponi eller forbrænding selvom, det kunne være blevet genanvendt. Det er et stort problem og rummer samtidig et kæmpe uforløst potentiale i forhold til den grønne omstilling. Ved at have data om sit affald har virksomheder en mulighed for at nedbringe deres affaldsmængde over tid, siger CEO og medstifter af Aris Robotics, Sina Pour Soltani.

Stærk investorkreds

Aris Robotics blev etableret i 2021 af robotingeniørerne Sina Pour Soltani og Christian Eberhardt samt cand.sicent Ann-Mia Ambjerg, der alle tre tegner virksomheden i dag.

Trods virksomhedens unge alder har Aris Robotics’ bæredygtige løsning allerede tiltrukket sig interesse fra investorer, og nu har Aris Robotics sikret en investorkreds, der samlet investerer 3,2 mio. kr. i virksomheden.

En af investorerne er Thomas Visti, der blandt andet har været involveret i de succesfulde robotvirksomheder Universal Robots og Mobile Industrial Robots (Mir).

- Aris Robotics taler ind i en bæredygtig agenda og en vigtig problemstilling i forhold til affaldssortering. Jeg ser et enormt potentiale i at bruge kunstig intelligens i den grønne omstilling, og jeg har stor tiltro til det stærke hold bag Aris Robotics. De har en overordnet vision og nogle ambitioner, som de virkelig brænder for, og det er meget vigtigt at mærke det som investor, siger Thomas Visti.

Det er virksomhedens første investeringsrunde, og foruden Thomas Visti tæller kredsen af serieinvestorer Nicolaj Højer Nielsen, Esben Hallundbæk Østergaard og Lisbeth Chawes.

Nye klimakrav på vej

Lisbeth Chawes bliver ny formand for Aris Robotics’ bestyrelse, og hun har fulgt virksomheden siden 2021, hvor hun som mentor gennem Innovationsfonden kom i kontakt med holdet bag. Siden har hun siddet i virksomhedens advisory board, og som ny formand vil hun nu sammen med resten af investorkredsen have fokus på skalering af virksomheden, hvor blikket også er rettet mod udlandet.

- Investeringen er en mulighed for at komme rigtigt ud på markedet og etablere sig, for den udviklede AI bliver kun endnu bedre, når den får lov til at processere en masse affald. Og med EU’s nye CSR-direktiv bliver det nødvendigt for virksomheder at rapportere på deres ESG fra næste år. Her kommer Aris Robotics til at ramme et stort hul i markedet. Det næste år bliver meget vigtigt og spændende for virksomheden, da vi sammen skal forfine løsningerne og kommercialisere dem, lyder det fra Lisbeth Chawes.

CSR-direktivet indebærer, at der både fra EU og dansk side er fokus på, at bæredygtigheds-rapportering skal være lige så relevant, brugbar og værdiskabende for virksomheder i Danmark som deres finansielle rapportering.

Se nøgletal for:
Læs mere om: robotter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.656