23948sdkhjf

Overvejer strejke: Medarbejdere hos Jensen Denmark frustrerede over lokale lønforhandlinger

Efter at CO-Industri og DI i foråret blev enige om en overenskomst for industrien, har specielt fagbevægelsen sat deres lid til de lokale overenskomster i jagten på at få udlignet det reallønstab, der har været som følge af den høje inflation.

Hos Jensen Denmark på Bornholm, der producerer industrivaskeanlæg, er man også i gang med de lokale forhandlinger. Og her ulmer utilfredsheden blandt medarbejderne. Det skriver Bornholms Tidende.

Ifølge avisen mødtes medarbejderne onsdag i sidste uge for at drøfte, om de skulle strejke. Beslutningen blev dog udskudt til mandag.

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at forhandlingerne er gået i hårdknude. Vi er stadig i forhandlinger, men det er der som sådan ikke noget odiøst i. Det er de timelønnede, vi taler om her, hvor vi har tre grupperinger; Elektrikerne, metalarbejderne og de ufaglærte. Elektrikerne har vi lukket en aftale med, og så diskuterer vi stadig med de to andre, siger direktør Morten Rask til Bornholms Tidende.

Tillidsmand fra Dansk Metal, André Kahlenberg, vil ikke udtale sig om de igangværende forhandlinger, men han bekræfter rygterne om en mulig, overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Originalartikel: https://tidende.dk/erhverv/stor-konflikt-hos-jensen-truer/133309

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095