23948sdkhjf

Rias ser et marked på vej tilbage mod tiden før corona

Rias omsatte i første halvår for 142,5 mio. kr. Det betød en tilbagegang på 6 procent sammenlignet med første halvår 2021/2022, men var nogenlunde som budgetteret, skriver Rias i en fondsbørsmeddelelse.

I Industri-divisionen har man oplevet tilbagegang på både det danske marked og eksportmarkederne. Det dækker dog over vidt forskellige udviklinger inden for forskellige brancher. I alt faldt omsætningen med 1,8 mio. kr. til 95,1 mio. kr.

I Byggeri-divisionen ligger omsætningen også under sidste år, men har i øvrigt udviklet sig som budgetteret. Tilbagegangen skyldes til dels, at Rias’ kunder ikke længere køber til lager, men forholder sig afventende i forhold til markedets udvikling. Derfor faldt omsætningen med 7,2 mio. kr. til 47,4 mio. kr.

- Vi kan se tilbage på et tilfredsstillende første halvår. Nervøsiteten i markedet med ændrede indkøbsbehov blandt vores kunder, såvel som forventningen om at priserne på råmaterialer vil falde, har ikke afspejlet sig i hverken omsætning eller indtjening, som er på budget, siger CEO Karsten Due.

- Vi har set, at kunderne generelt er mere tilbageholdende med at afgive ordrer og trækker beslutningerne længere sammenlignet med før. Vi har følelsen af, at vi er på vej tilbage mod et indkøbsmønster på niveau med før corona, hvilket er absolut at foretrække i det lange løb, både som kunde og leverandør, og noget vi har taget højde for i vores budgetter for året, fortsætter han.

Resultat før finansielle transaktioner faldt med 41 procent til 4,9 mio. kr., og resultat før skat faldt med 48 procent til 4,4 mio. kr. i halvåret.

Rias forventer stadig et justeret ebit-resultat på 14,5-16,5 mio. kr. i hele 2022/2023.

Rias A/S
Regnskabsår 1. halvår 2022/2023 1. halvår 2021/2022
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 142,5 151,5
Bruttofortjeneste 47,0 48,0
Resultat før finansielle transaktioner 4,9 8,3
Resultat før skat 4,4 8,5
Periodens resultat 3,5 6,6
Balancestatus 236,5 237,7
Egenkapital 178,2 175,9
Antal ansatte 105 102
Kilde: Rias

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Læs mere om: plast
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Vestjysk maskinproducent ansætter trods usikkert marked
Plastgigant forventer stor nedgang på det tyske marked
Medarbejdere hos Jensen er tilbage på arbejde
Kernemarked er tilbage på sporet hos Beumer Group
Antallet af ledige stillinger er faldet fire kvartaler i træk
Nordjysk automationsvirksomhed deler sig i to
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.672