23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Technicon-direktør ny formand for robotklynge

Odense Robotics har konstitueret sig med en ny bestyrelse

Casper Hansen, der til daglig er administrerende direktør i Technicon, er ny formand for Odense Robotics.

Odense Robotics skal være en dynamo, der sikrer, at Danmark fastholder sin globale position som førende center for udvikling og anvendelse af innovativ robot-, automations- og droneteknologi. Sådan lyder det fra den nyudnævnte formand.

- Der er et enormt vækstpotentiale og stigende efterspørgsel efter avancerede fleksible teknologiløsninger - både nationalt og internationalt. Danmark har et stærkt afsæt for at opnå en styrket position i de kommende år. Realiseringen fordrer et organisatorisk stærkt setup, og Odense Robotics spiller en afgørende rolle som den dynamo, der også fremadrettet styrker udviklingen og anvendelsen af innovativ dansk robot-, automations- og droneteknologi, siger Casper Hansen.

Gavner den brede industri

Klyngen har en afgørende rolle i at skabe en stærk, national industri, som understøtter øget produktivitet i danske virksomheder, siger Casper Hansen.

- Odense Robotics har været afgørende for, at Danmark i dag indtager en fremtrædende plads internationalt. Vi skal forsat skærpe de regionale styrkepositioner - for på den måde forstærker vi fundamentet for en stærk, national industri. Ikke alene for de mange og det stigende antal jobs og den vækst, det i sig selv skaber, siger Casper Hansen, og fortsætter:

- Et robotmiljø i verdensklasse har en positivt afsmittende effekt på hele den hjemlige industris produktivitet, omstillingsparathed og udviklingspotentiale. Derfor er hele den danske industris - både SMV'er og store industrivirksomheders - evne til at tage digitalisering og automation til sig afgørende for dansk velfærd.

Ny bestyrelse

Den nye bestyrelse blev konstitueret i forlængelse af Odense Robotics' generalforsamling tirsdag og skal sikre den fortsatte udvikling i den danske robot-, automations- og droneindustri. Den nye bestyrelse består af en række profiler, som repræsenterer hele det danske robotøkosystem:

• Lars Bach, head of R&D, Universal Robots (næstformand)

• Thomas Bak, dekan, Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet

• Henrik Bindslev, dekan, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

• Stefan Birkebjerg, stadsdirektør, Odense Kommune

• Jesper Bøhnke, senior vice president, technology & innovation at Terma Group

• Casper Hansen, CEO & co-founder, Technicon A/S (formand)

• Mie Haraldsted, CEO & founder, Aim Robotics

• Martin Høgsbjerg, head of global supply chain technology, Danfoss Drives

• Anne-Lise Høg Lejre, direktør, Fødevarer og Produktion, Teknologisk Institut

• Marianne Thellersen, koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab, Danmarks Tekniske Universitet

• Esben Østergaard, CEO & co-founder, REInvest Robotics.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.454