23948sdkhjf

Turnaround begynder at virke efter tidliger ejer vendte tilbage

Sjølund A/S fra Kolding, som løser komplicerede opgaver med valsning og bearbejdning af stål og aluminiumprofiler, kom i sommeren 2022 igen 100 procent på danske hænder hos Søren Ravn, som ejede virksomheden fra 2007 til 2018.

Ved generhvervelsen af Sjølund blev der sat en rekonstruktionsplan i værk sammen med banken, da der var brug for at nedlukke et tabsgivende estisk datterselskab, som resulterede i et underskud på 57 mio. kr. i 2020/2021. I den forbindelse eftergav banken en gæld på 20 mio. kr.

Overskud og tilbage til kerneforretningen

Det nye regnskab, for 2021/2022, vidner om, at det går fremad med rekonstruktionen. Driftsresultatet er stadig negativt med 5,6 mio. kr., men eftergivelsen af bankgælden betyder, at Sjølund kom ud med et overskud efter skat på godt 13 mio. kr., og en positiv egenkapital på knap 15 mio. kr.

Søren Ravn er både ejer og formand for bestyrelsen i Sølund A/S. Den daglige forretning og virksomhedens strategiske orientering ledes af den administrerende direktør Zoran Aleksic.

- Vi koncentrerer os meget om virksomhedens kernekompetencer inden for profilvalsning. Det er netop det, Sjølund A/S har været rigtig god til i generationer. Det er den direkte vej til succes, som for os handler om at være en stabil og økonomisk stærk virksomhed, siger Søren Ravn.

Lovende ordrebøger og tillid

I Sjølund, som blev grundlagt i 1936, er den daglige ledelse og medarbejderne ikke færdige med at indføre forbedringer i hverdagen, men er kommet langt.

- Vi leverer overskud, ordrebøgerne ser lovende ud, og tilliden fra kunder og samarbejdspartnere er stor. Derfor forventer vi også plus i årsregnskabet 2022/2023, forklarer Zoran Aleksic.

2022 har budt på udfordringer i forbindelse med igangsætning af turnaround og vanskelige markedsvilkår. Eksempelvis betyder hård konkurrence i vindmøllebranchen, at der er en lille indtjeningsmargin på dette marked. I den forbindelse har Sjølund også ryddet op i produktprogrammet, så konkurrenceevnen er skarp.

- Vi er fulde af fortrøstning med hensyn til fremtiden. Vores omkring 120 medarbejdere i både Danmark og Kina har ydet en fantastisk indsats for at få Sjølund A/S tilbage i topform, og vi oplever stor opbakning fra vores kunder og samarbejdspartnere, fortæller Zoran Aleksic.

Aktuelt er Sjølunds kinesiske datterselskab flyttet i en helt ny og 5.000 kvadratmeter stor bygning, så kapaciteten kan følge med efterspørgslen.

Sjølund A/S
Regnskabsår 2020 2019
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Bruttofortjeneste 37,9 53,5
Resultat af primær drift -5,6 -53,5
Resultat før skat 13,7 -57,2
Årets resultat 13,1 -57,6
Balancestatus 63,5 88,1
Egenkapital 15,0 -0,1
Antal ansatte 102 177
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128