Det resulterede i en re-certificering uden anmærkninger, hvilket direktør Kurt Andersen tilskriver at LPM Production ikke blot er certificerede, men også efterlever og bruger det i det daglige.
- Det handler jo i dag om at få sin ISO-håndbog så tynd og effektiv som muligt, kun herved bliver det et aktivt værktøj. Det skal være et opslagsværk, som aktivt bliver brugt af alle medarbejdere i virksomheden, siger han.
For LPM Production betyder en certificering ifølge Kurt Andersen meget i forhold til samarbejdet med kunderne, da det giver virksomheden en blåstempling som en seriøs og kompetent samarbejdspartner.