Når høj volumen kræver små tolerancer
GRUBER udvikler punching- og packaging tools til produktion, hvor høj hastighed skal gå hånd i hånd med præcision og ensartet kvalitet.
Ved produktion af store mængder emballage og komponenter kan selv meget små afvigelser få betydning.
GRUBER A/S har betydelig erfaring med udvikling og fremstilling af værktøjer til tyndmetal og andre tynde materialer.
Til almindelige emballageformål producerer virksomheden blandt andet draw-plate tools i både runde og ikke-runde former samt specialiserede twist-off tools til fremstilling af skruelåg til glas.
Ned til 0,004 mm
GRUBER fremstiller desuden punching tools til blandt andet plastfolie og andre tynde materialer med særlige egenskaber.
Her kan værktøjerne fremstilles med die clearances helt ned til 0,004 mm.
Virksomhedens kompetencer inden for punching tools omfatter også løsninger til højvolumenproduktion i pharmaindustrien, herunder værktøjer konstrueret til presser med op til 1.000 slag i minuttet.
Det stiller krav til værktøjet – både når det gælder præcision, kvalitet og stabilitet i produktionen.