Nyt partnerskab skal styrke ledelse, organisation og forretning
Når en virksomhed vokser, skifter ejer, mangler nøglekompetencer eller skal tilpasse organisationen, stiller det nye krav til både ledelse, medarbejdere og struktur. HTK Consult og Daugaard-HR har derfor indgået et strategisk partnerskab, der giver virksomheder adgang til en bredere og mere sammenhængende rådgivning inden for rekruttering, ledelse, bestyrelse, organisation og HR.
To forskellige kompetencer – ét fælles fokus
HTK Consult hjælper virksomheder med at finde og udvikle de mennesker, der skal drive forretningen fremad. Det omfatter blandt andet rekruttering af ledere, specialister og bestyrelsesmedlemmer samt assessments og udvikling af ejerledere, ledergrupper og bestyrelser.
Daugaard-HR fungerer som virksomhedens fleksible HR-partner og hjælper med at omsætte HR-strategi til løsninger, der virker i praksis. Opgaverne spænder fra ledelsesrådgivning og organisationsudvikling til fleksible HR-abonnementer og håndtering af den daglige HR-drift
Sammen kan de to virksomheder hjælpe både med den konkrete udfordring her og nu og med den langsigtede udvikling af organisationen.
Et samarbejde med en lang fælles historie
Stifterne Hanne Grethe Daugaard og Helene Tersbøl Kristiansen lærte hinanden at kende i TEMP-TEAM, hvor Hanne Grethe ansatte Helene i 2014. Siden har de fulgt hver sin karrierevej inden for HR, rekruttering, headhunting og ledelse, men bevaret deres relation og gensidige faglige respekt.
Partnerskabet bygger derfor både på komplementære kompetencer, et fælles fagligt ståsted og en mangeårig relation.
Relevant i vækst, forandring og generationsskifte
Samarbejdet henvender sig særligt til virksomheder, der står over for vækst, organisatoriske forandringer eller generationsskifte – eller som mangler de rette ledelses- og specialistkompetencer til at indfri virksomhedens ambitioner.
Her kan HTK Consult og Daugaard-HR blandt andet hjælpe:
- Rekruttering af ledere, specialister og bestyrelsesmedlemmer
- Udvikling og rådgivning af ejerledere, ledergrupper og bestyrelser
- Strategisk og operationel HR-rådgivning
- Fleksible HR-abonnementer til virksomheder uden egen HR-funktion
- Workshops og facilitering af ledere, bestyrelser og organisationer
- Assessments, personprofiler, test og organisationsanalyser
- Sparring om organisering, ledelsesstruktur og virksomhedens udvikling
Partnerskabet giver virksomhederne adgang til et bredere kompetencefelt og større kapacitet samtidig med at den tætte kontakt, fleksibilitet og personlige rådgivning bevares.
Fælles for alle opgaver er ambitionen om at skabe løsninger, der virker i praksis og styrker både mennesker, ledelse og forretning.