Hans Buch styrker samarbejde i Asien med nyt maritimt partnerskab
Et besøg i Singapore har markeret starten på et nyt samarbejde mellem Hans Buch og Giantech. Rejsen bød på kundemøder, messedeltagelse og dialog med ni rederier i den maritime sektor.
Hans Buch har taget et skridt mod en stærkere tilstedeværelse i Asien gennem et nyt samarbejde med den Singapore-baserede virksomhed Giantech.
I forbindelse med en forretningsrejse besøgte Hans Buchs area manager, Neil, den nye partner, som arbejder med marine engineering, service, automation, reservedele og tekniske løsninger til den maritime branche.
Samarbejdet skal være med til at bringe Hans Buchs belysningsløsninger – herunder tubelights og floodlights – i spil i det asiatiske marked, hvor der er stigende fokus på energieffektiv drift og reduktion af brændstofforbrug.
Under opholdet deltog Neil desuden i kundemøder og på APM i Singapore, som er en central maritim messe- og konferenceplatform i regionen.
Rejsen gav kontakt med ni forskellige rederier og værdifuld indsigt i markedet, som danner grundlag for det videre arbejde i området.
Samarbejdet med Giantech markerer dermed et konkret skridt mod at styrke Hans Buchs internationale aktiviteter inden for den maritime sektor.