Nye maskiner til industriværkstedet på FGU Skolen
FGU Skolen i Holstebro har erhvervet sig en Senfeng fiberlaser af typen SF1313N, samt en Senfeng graveringsmaskine af typen SF300F fra Kapema til deres industriværksted.
FGU Skolen i Holstebro har erhvervet sig en Senfeng fiberlaser af typen SF1313N, samt en Senfeng graveringsmaskine af typen SF300F fra Kapema til deres industriværksted. Industri er ét af de faglige temaer på skolen, hvor den primære undervisning foregår på værkstedet.
På skolen tager unge under 25 år næste skridt mod en ungdomsuddannelse eller til et job. Undervisning på FGU Skolen er både teoretisk og praktisk.
I forbindelse med den praktiske del anvendes en del produktionsmaskiner og værktøjer, og i den forbindelse har skolen investeret i fiberlaser og graveringsmaskine fra Kapema for at kunne tilbyde eleverne optimal og aktuel undervisning med den type maskiner der anvendes i eksisterende produktioner.
Senfeng fiberlaser type SF1313N, 1,5 kW er en kompakt maskine i et topmoderne design. Den har en enkel og nem brugerflade, som gør den særdeles velegnet til undervisningsbrug samt mindre produktioner.
Graveringsmaskinen anvendes til gravering i mange forskellige materialer, bl.a. stål, keramik, plastik, glas, sten, læder osv. Maskinen er konstrueret i en helt lukket konstruktion, udstyret med sikkerhedsglas i forhold til laser. Indbygget industriel PC som er tilsluttet en fladskærm.
Både fiberlaser og graveringsmaskine indgår i undervisningen i Holstebro, hvor FGU lærer Jens-Ole Holm Houstoer er ansvarlig for undervisningen med disse maskiner.
Sælger Ernst Sørensen fra Kapema takker for et godt forløb i forbindelse med salget til FGU Skolen, hvor maskinerne allerede er i brug i den daglige undervisning med stor succes.
På billedet ses FGU lærer Jens-Ole Holm Houstoer i gang med programmering af fiberlaseren.