Unik fræserobot testet i demonstrationsprojekt - nu er den markedsmoden

Teknologisk Institut - Materialer og FORCE Technology stod for testen af robottens arbejde og vurderer, at den nordjyske virksomheds robot nu er markedsmoden.

At få en vindmølle på vingerne er et kæmpe projekt.  

Maxars fra Pandrup i Nordjylland udvikler produktionsudstyr og har sat sig for at gøre det lidt lettere med en unik fræserobot. Svejsesømmene i vindmøller skal slibes eller fræses, fordi det styrker dem med en faktor 1,5 – og det er her, den nyudviklede fræserobot kan effektivisere og aflaste det, der ellers er stort manuelt arbejde.  

- Produktion af fundamenter og tårne til 2.700 af Vestas’ største turbiner kræver ca. 10 mio. meter svejsning. Det vil have en stor betydning at kunne levere på ét af de svage led i fremstillingen her, nemlig ved at gå fra manuel til automatisk efterbehandling og styrkeforøgelse af svejsninger, fortæller Morten Flatau fra Maxars.

Morten Flatau, som er projektleder i Maxars forklarer, at deres fræserobot gør efterbehandlingsprocessen 20 gange hurtigere og 20 pct. billigere sammenlignet med den manuelle proces.  

Afgørende dokumentation i hus

Gennem to innovationsprojekter hos MADE har Maxars sat robottens markedsmodning på speed. De seneste resultater kommer fra et MADE demonstrationsprojekt. 

- Vi har fået den viden, vi havde brug for, for at kunne dokumentere over for vores kunder, at de trygt kan fræse svejsesømme i stedet for at slibe dem, siger Morten Flatau.  

I projektet har Teknologisk Instituts specialister i avanceret karakterisering lavet restspændingmålinger på nogle af de svejste prøver. Restspændinger har stor indflydelse på materialets egenskaber, såsom udmattelsesstyrke og modstand mod spændingskorrosion, og dermed levetiden af de færdige produkter - men når man kender restspændingsniveauerne kan man fx reducere overdrevne sikkerhedsfaktorer, mindske materialeforbruget og forbedre levetid og levetidsestimater for produkter.

I tillæg til restspændingsmålingerne fik Maxars hjælp fra FORCE Technology med at skabe dokumentation via test og analyser af metallurgien og overfladen før og efter fræsning med maskinen.   

- Vi så, at overfladekvalitet og metallurgi ikke havde ændret sig til det værre, forklarer Michel Honoré People & Project Manager ved FORCE Technology og tilføjer, at maskinen nu er ”regulær markedsmoden”.  

Teknologisk Instituts specialister inden for robotteknologi var også en del af projektet og gav Maxars sparring i forhold til programmering af robotten.