Tag med til Unity U/Day: Oplev fremtidens simulering
Den 24. september samles industrien hos Unity i København og dagen er dedikeret til at udforske, hvordan den nyeste teknologi inden for visualisering og simulering kan styrke udvikling og skabe værdi i hele virksomheden.
B&R Industrial Automation deltager med oplæg fra Nicolaj Andersen, der vil vise, hvordan simulering ikke kun er et værktøj for R&D, men et redskab, der kan styrke samarbejde og beslutningstagning på tværs af hele organisationen - fra salg og marketing til produktion og service.
“Med de rette simuleringsmodeller kan vi skabe en fælles platform, hvor alle afdelinger arbejder ud fra det samme grundlag. Det betyder hurtigere beslutninger, bedre dialog med kunderne og en mere effektiv implementering” siger Nicolaj Andersen.
Under oplægget vil B&R præsentere en række konkrete modeller, der viser, hvordan simulation kan anvendes til alt fra at visualisere maskiner i salgsprocessen til at optimere træning og service.
Praktisk information:
📍 Niels Hemmingsens Gade 24, 1153 København
📅 24. september 2025 / 09:00-18:00
Arrangementet er en unik mulighed for at netværke med Unity-eksperter, branchekolleger og ledere fra hele Norden.
👉🏽 Tilmeld dig LIGE HER (begrænset antal pladser)