Tidligere i år vendte den første metalpart, der er 3D-printet i rummet - på den internationale rumstation - tilbage til jorden, hvor bl.a. Teknologisk Institut - Materialer skal være med til at analysere den. Og nu er der nyt i sagen!

Med support fra DTU Construct har Teknologisk Instituts specialister i avanceret karakterisering fra  - Phil Cook og Jonas Okkels Birk - udført målinger med neutronstråling på ILL - Institut Laue Langevin i Grenoble.

Målet var at kortlægge restspændingerne i såvel komponenten printet på ISS ved 0G tyngdekraft og en identisk komponent printet her på jorden ved 1G tyngdekraft – således at data kan sammenlignes direkte.
 
Vi arbejder stadig på at færdigbehandle data, men vi kan allerede nu se forskelle mellem de to komponenter – ikke mindst mellem de forskellige ’ben’ i testkomponenten, som rummer tre forskellige søjlegeometrier: én lige, én vinklet og én buet.

Hvorfor er det vigtigt?

Når rustfrit stål printes i rummet, betyder fraværet af tyngdekraft, at kølehastigheden fra konvektion reduceres væsentligt – det påvirker de mekaniske egenskaber, fx i form af restspændinger. Høje restspændinger kan føre til deformationer, hvilket ikke kan tolereres i rumapplikationer, hvor geometrisk stabilitet og præcision er altafgørende.
 
Teknologisk Instituts målinger gør os klogere på materialernes opførsel og holdbarhed, og de er et afgørende skridt mod store konstruktioner, reservedele og værktøj, som i fremtiden skal produceres direkte i rummet.
 
Vi ser frem til at dele flere resultater, når dataanalysen er færdig.