Blickle hjul var med til rulle et 200 år gammelt pakhus tilbage på plads efter lastbilulykke
Da en lastbil i Rødby forvildede sig ind i et 200 år gammelt, bevaringsværdigt pakhus og skubbede det 23 cm ud af position, krævede det en præcis og skånsom løsning at få bygningen tilbage. KS Gruppen blev kontaktet af Øllgaard Rådgivende Ingeniører og leverede hjul, der bidrog til en kontrolleret flytning af pakhuset.
Det er ikke hver dag, at en 200 år gammel, bevaringsværdig bygning pludselig rykker sig. Men det var præcis, hvad der skete, da en lastbil på dramatisk vis påkørte Rødby Pakhus og skubbede gavlen hele 23 cm ud af sin oprindelige position. Det efterlod ikke bare en synlig skævhed i bygningen, men også en enorm udfordring: Hvordan bringer man en historisk konstruktion tilbage på plads uden at skade den unikke arkitektur og det gamle håndværk, der har holdt den oprejst i to århundreder?
Her trådte Øllgaard Rådgivende Ingeniører til med en mission, der krævede teknisk snilde. Deres løsning blev, at gavlen skulle løftes, bygningen skulle rulles tilbage til sin oprindelige position, og derefter skulle hele konstruktionen sænkes igen.
Sådan blev et 200 år gammelt pakhus rullet tilbage på plads
En så kompleks opgave kræver ikke kun ekspertise – den kræver også det rette udstyr. Og det var her, KS Gruppen kom ind i billedet. Vi leverede kvalitets-hjul fra Blickle, der gjorde det muligt at flytte pakhuset med maksimal stabilitet og sikkerhed.
I dag står Rødby Pakhus igen på sin plads, som om intet var hændt. At flytte en bygning er én ting – men at gøre det med en 200 år gammel konstruktion kræver præcision, ekspertise og dyb forståelse for fortidens håndværk. Vi hos KS Gruppen er stolte over at have bidraget til denne proces.