23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Friktionstests dokumenterer ydeevne for gaming musemåtter

Virksomheden Wallhack udvikler udstyr til gaming, hvor præcision og nem bevægelse er altafgørende. Som tillæg til Wallhacks egne testmetoder, henvendte Wallhack sig til Teknologisk Institut for bedre at kunne dokumentere kvaliteten af deres produkter og gennemføre omfattende friktionstests på deres nye serie af musemåtter.

Teknologisk Institut - Materialer har i samarbejde med Wallhack udført en række tests, der måler både den statiske og dynamiske friktion på forskellige typer musemåtter, herunder musemåtter af glas og skum.

Disse tests har givet Wallhack et bredere sæt af data om deres produkter, som Wallhack bl.a. kan bruge i videreudvikling og markedsføring.

- Vi ønskede at kunne forbedre vores benchmark af vores nye musemåtter med andre produkter og få mere data på, hvordan vores musemåtter præsterer. Teknologisk Institut har hjulpet os med præcise målinger, der viser, hvordan vores nye serie performer i sammenligning med vores tidligere, siger Tais Thøgersen, der er Industrial Designer ved Wallhack.

Nøjagtige friktionstests

Med fokus på at sikre nøjagtige og reproducerbare resultater blev tests udført ved hjælp af en 100 kN trækprøvemaskine. En trækprøvemaskine er udstyret med kalibreret måleudstyr, som kan måle den kraft, det kræver at bevæge en mus eller vægt over mussemåtten med en konstant hastighed.

- Vi brugte forskellige mus og skates – små klæbepuder under musen – for at simulere reel brug. Derudover blev testene udført på musemåtter lavet af forskellige materialer for at forstå, hvordan hvert materiale påvirkede friktionen, forklarer Otto Lundgren Hejgaard, prøvningsspecialist og faglig leder på Teknologisk Institut.

- De resultater, vi har fået ud af testene, kan vi bruge i udviklingen og kommunikationen af produkterne. Friktion kan have stor effekt på, hvordan en professionel gamer spiller, og det er derfor vigtigt med præcise og korrekte målinger. Det har vi fået gennem Teknologisk Institut, lyder det afsluttende fra Tais Thøgersen .

Teknologisk Institut - Materialer
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

OH
Otto Hejgaard
othe@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.031