23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Få indsigt i materialestruktur og -defekter med røntgen- og neutronmålinger

Med røntgen- og neutronmålinger er det muligt at se ind i materialer og dermed kortlægge den indre struktur.

Analyserne kan give information om både store og små strukturer og for eksempel visualisere indre defekter, revner, fugtskader og domænefordeling i multi-fase materialer, magnetiske domæner og meget andet - og hos Teknologisk Institut - Materialer kan vi hjælpe med målingerne.

Makroskopiske strukturer

For at få et billede af et emnes indre struktur kan man benytte imaging/radiografi, som kan give en opløsning ned til under en mikrometer. Med metoden ser man ind gennem prøven og kan få billeder i 2D eller 3D (tomografi). Røntgen er især følsom overfor tunge grundstoffer og kan derfor se meget små mængder af disse. Neutroner er følsomme overfor mange af de lette grundstoffer, hvilket for eksempel gør det muligt at studere organisk materiale inde i metalkomponenter. Man kan også kortlægge domæner med forskellig kemisk sammensætning eller krystalstruktur. Desuden kan ændringer ved påvirkning som f.eks. opvarmning, fugtindtrængning eller opladning og afladning af elektroder undersøges.

Nanostrukturer

Mange materialer har strukturer på nanometerskala som for eksempel fibre, nanopartikler, emulsionsdråber, polymernetværk, porer og magnetiske domæner. Størrelsesfordeling, form og orientering af nanostrukturer kan for eksempel undersøges med småvinkelspredning (SAXS eller SANS). Den atomare struktur af en krystal eller et molekyle kan bestemmes med neutron- og røntgendiffraktion (XRD). Ved at scanne over et emne, kan fordelingen af strukturerne kortlægges.

LÆS MERE HER

Teknologisk Institut - Materialer
Kongsvang Allé 29
8000 Aarhus
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

Nikolaj Zangenberg
Centerchef - Avanceret Karakterisering
+45 72202494 nzg@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.062