23948sdkhjf
Del siden
Annonce

De har motorolie i blodet hos Hedema

Hele tre medarbejdere hos Hedema dyrker motorsport på højt plan. Og Hedema sponserer selvfølgelig alle tre.

Mathias er klejnsmedslærling og er netop blevet Danmarksmester i motocross. Morten er programmør og kører rally med en kollega fra Hedema, mens Peter er professionel speedwaykører og supplerer med freelancearbejde hos Hedema.

Hedema har sin helt egen Danmarksmester
Mathias Hansen på 18 år har kørt motocross i 14 år, altså siden han var 4! Og han er netop blevet Danmarksmester i B-MX1 klassen.

- Sponsoratet fra Hedema hjælper mig meget, fortæller Mathias. Det er jo en dyr sport. Jeg synes, det er dejligt, at min virksomhed støtter op om mig. Jeg regner med at tage førstepladsen til Jysk-Fynsk mesterskab, hvor der kommer nogen fra virksomheden for at se mig køre.

Hedema sponserer med et beløb om året, som går til service og forbedringer på motorcyklen. Til gengæld har de logo på selve crosseren og et stort logo på bilen.

Lige nu er Mathias på skole i 10 uger, og derudover kører han motocross 2-3 gange om ugen til forskellige løb i hele Danmark. Tidligere har han også kørt i løb i Holland, Belgien og Tyskland.

- Jeg laver en masse konditionstræning og træner på motorcrosseren på de baner rundt i Danmark, som vi skal køre løb på. Næste år går jeg efter en 15.plads i A-klassen, som er den bedste række i Danmark. Jeg regner med, at jeg kan komme i top 10 i A-klassen, men så kommer jeg ikke længere.

Selvom sporten fylder meget for Mathias, er lærepladsen hos Hedema det vigtigste for ham. Han er i lære som klejnsmed og er glad for det.

– Det er rigtig godt at arbejde hos Hedema, siger Mathias. Jeg kan godt lide at svejse og gør meget ud af det, det skal være helt perfekt. Og perfekt skal det være hos Hedema - læs mere om maskinfabrikken Hedema her

Du kan læse mere om Mathias på hans Facebook-side

Hedema har sit eget firmahold inden for rally
Morten Bysted Pedersen har været hos Hedema i 17 år som programmør og konstruktør – han tegner og laver programmer til laserskærer og stansemaskiner. Ved siden af kører han rally, og Hedema sponserer sporten.

- Jeg er utrolig glad for støtten fra Hedema, fortæller Morten. Jeg ville ikke kunne få det til at løbe rundt uden sponsoratet fra min arbejdsplads.

Morten har kørt rally siden han var 18 år, og i dag er han næsten 50. Hans anden-kører er endnu en Hedema-ansat, lagermand Dennis Christensen. De to kører Yokohama Mesterskabet Vest og rally-sprint og er af sted 7-8 gange om året med deres sport.

Til rally-sprint kører du på offentlige gader og veje, fx afspærrer man et område i et industrikvarter. Bilerne sendes af sted hver for sig med 20-30 sekunder imellem og kører efter den hurtigste tid.

 - Du kan ikke træne til rally, siger Morten. Bilerne er ikke godkendt til at køre på offentlig vej, det er specialbyggede biler med styrtbøjler og specialbygget motor – så vi træner på dagen!

Læs meget mere om rally og rallysprint på Bysted Racings Facebook-side

Peter er professionel speedwaykører
Peter Karger på 22 år er professionel speedwaykører og kørte i England hele sidste år. Han har kørt siden 2008 – ligesom sin far og farfar, der begge har været professionelle.

- Det lå lige til højrebenet at jeg også skulle køre, siger Peter, der er rigtig glad for at være professionel speedwaykører. - Det er farten og spændingen! Jeg har nogle gode kammerater, som det er fedt at køre sammen med – og det er dejligt at kunne leve af sin sport.

Hedema har været en kæmpe hjælp, fortæller Peter videre.

- De har sponseret mig direkte med et beløb, men endnu bedre, så er er jeg tilknyttet Hedema i vinterpausen, når jeg ikke har noget at lave og kan komme og gå, næsten som det passer mig.

Kollegerne skulle have været ude at se mig køre Super Liga sidste år, men så brækkede jeg håndleddet. Nu regner jeg med, at de laver en firmatur til foråret og kommer ud og ser mig – og Hedema-logoet på dragt og cykel.

Hedema A/S
Vejlevej 158
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20004630
P nummer: 1001823345

Kontaktperson

KA
Kim Andersen
Direktør
kka@hedema.dk

Send til en kollega

0.031