23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Annika Piile Steen er blevet ansat som Supply Chain Director

Supply Chain Director-stillingen er nyoprettet og en del af en organisationsændring, hvor Annika overtager ansvaret for produktion-, indkøb-, lager-, pakkeri- og logistikfunktionerne.

Annika vil blandt andet få ansvar for ledelsen af den daglige produktion og procesopbygning samt ansvaret for at motivere og styrke vores medarbejdere med fokus på drift, udvikling og planlægning.

“Min lederstil bærer præg af tydelig ramme-og målstyring, samt skabelse af en klar struktur. Kombineret med mit lederskab, der bygger på tillidsfulde relationer og medarbejderudvikling, er jeg overbevist om, at det vil bidrage til virksomhedens fremtidige vækst,” siger Annika Steen.

Stansomatic er en moderne stansevirksomhed, som producerer metal-og hybridemner til kunder indenfor medico, elektronik, automobil og energisektoren. Vi er kundens strategiske samarbejdspartner - lige fra ideudvikling, konstruktion og værktøjsfremstilling til produktion og pakning.

“Jeg er en synlig leder, som vægter samarbejde og opbygning af relationer højt. Et godt arbejdsmiljø er et nøgleord for mig og jeg har fokus på at involvere, motivere og udvikle alle medarbejdere i et team,” lyder det fra Annika.

Annika er 51 år og har de seneste 15 år beskæftiget sig med både drift, ledelse og planlægning på det operationelle niveau i blandt andet Vestas og andre større, danske virksomheder.

Organisationsændringen betyder også, at Finn Jensen får en ny titel som Technical and Project Director, hvor han fremadrettet skal lede projektgruppen og har ansvar for konstruktion og værktøjsafdelingen. Stig Horsted får også ny titel som Technical Sales and R&D Manager, hvor han får ansvar for personale og projektledelse i et tættere samarbejde med Finn Jensen.

Stansomatic A/S
Kornmarken 25
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK17470833
P nummer: 1001294107

Send til en kollega

0.046